DUT-programmet

»Nostos« er det græske ord for hjemkomst, tilbagekomst eller genkomst. Men »Nostos« er også titlen på en fløjtekvartet af Steen Pade, som uropføres ved DUT-en-semblets koncert på musikkonservatoriet søndag den 11. november, hvor der også bliver lejlighed til at høre bl.a. »Greeting Concertino« af Poul Ruders og Bent Lorentzens »Paradisvogel«.

Om »Nostos« fortæller Steen Pade: »Alle tre satser i min fløjtekvartet er i teknisk forstand repriseformer. Repriserne betyder (eller udtrykker) i dem alle det samme, nemlig glæden og trygheden ved at komme tilbage. Repriserne artikuleres imidlertid forskelligt i de tre satser. I første sats kommer et helt tema i identiske omgivelser tilbage; i anden sats et motiv og satsens centrale tone. I tredje sats er genkomsten blevet mere abstrakt: satsen arbejder konstant med de samme motiver, til gengæld kommer nu 1. sats' centraltone (a) tilbage hen-imod slutningen af satsen. Stykket er komponeret i 1982-1983.« På Louisiana i Humlebæk foregår to koncerter under overskriften »Musikalsk Ekspressionisme I og II« i tilknytning til Louisianas ekspressionist-udstilling. Ved disse koncerter står Schönberg i centrum, og på programmet for koncerten den 14. november opfører Den Sjællandske Blæserkvintet hans »Blæserkvintet« fra 1924 - et af Schönbergs første større serielle værker.

Det svenske ensemble SONANZA tager sig af et andet betydningsfuldt værk af Schönberg, nemlig »Pierrot Lunaire« - et melodrama, som Schönberg komponerede i 1912, og et stykke, der er blevet en moderne klassiker. Ved opførelsen medvirker også danserinden

Lisbeth Hagerman og mezzosopranen Maria Höglind. SONANZA er dannet i 1982 af en gruppe unge musikere, uddannet på musikhögskolan i Stockholm m.v. Tanken med ensemblet var at danne et alternativ til de traditionelle kammermusik-koncerter, og gruppens repertoire omfatter derfor såvel klassiske værker som nutidige kompositioner. Programmet for SONANZA's koncert på Louisiana den 5. december rummer således også ny musik af tre svenske komponister - Arne Mellnäs, Thomas Jennefelt og Mikael Edlund. DUT-programmet for november tilbyder endvidere mulighed for at fordybe sig i værker af to danske komponister. Oprindelig havde vi placeret en portrætkoncert med Svend Erik Werner sidst i oktober, men denne koncert er i stedet flyttet til den 21. november på Louisiana, hvor komponisten selv tilrettelægger og præsenterer programmet. Og den 25. november er der koncert på konservatoriet i anledning af Axel Borup-Jørgensens 60 års fødselsdag. Koncerten er arrangeret af guitaristen Jesper Lütz-høft i samarbejde med musikkonservatoriet og DUT, og DUT-medlemmer har fri adgang til koncerten, der bl.a. rummer en uropførelse af Axel Borup-Jørgensens nyeste værk »Winter Music«, op. 113 for messingkvintet og slagtøj. I sidste nummer af DMT skrev vi om den italienske komponist Luigi Nono, og ham har vi på programmet for koncerten den 9. december. Det er Stengaard-kvartetten, der spiller hans »Fragmente - Stille, An Diotima«, og programmet indeholder desuden Birgitte Al-steds »Strygekvartet i C D« samt Matti Borgs »Recollection« og Bent Sørensens kvartet »Alman«.

Nørholm (25. nov.)

Ib Nørholm (f. 1931) har i dag en rig produktion af værker i så at sige alle genrer-vokale, instrumentale og dramatiske - bag sig. Denne mi-niportrætkoncert fokuserer udelukkende på dele af den omfattende kammermusikalske produktion og udelukkende på tiåret 1967-77, dvs. på tiden for Nør-holms tilbagevenden (via instru-mental-teater og collage) til den danske poesis strofer og marker og frodig stilpluralisme efter livtaget med Darmstadt-modernismen. Når man lader blikket glide hen over Ib Nørholms værkliste, falder det i øjnene, at klassiske genrebetegnelser somf.eks. 'sonate', 'symfoni' og 'strygekvartet' almindeligvis ikke får lov at stå alene, men kombineres med andre, mere poetiske titler eller reduceres til undertitler (f.eks. Fra mit grønne herbarium, 1966. Strygekvartet nr. 3; Isola bella. Symfoni nr. 2 (1968-71); Sinfonia breve »Elementerne« etc.). I denne tendens kommer en vis tvivl med hensyn til, om sådanne rent formale betegnelser kan være dækkende for musikkens indhold, til udtryk - og netop denne tvivl er karakteristisk for Nørholm. Hans instrumentalmusik er ikke absolut i stravinskysk forstand, men gennemgående dramatisk, næsten verbal. »Det hele hænger nok sammen med, at jeg ser min egen musik som gestisk, talesprogets gestik, for den sags skyld. Den vage, mere eller mindre amorfe musik har sjældent ligget mig på sinde«. (DMT, feb. 1981). Kontroverser, Forespørgsler -Overtalelser og Dialog er derfor karakteristiske Nørholm-titler. I det hele taget vil koncerten dokumentere den nørholmske stils mangfoldighed. I denne musik er ingen bestemt teknik enerådende, men hvert værk skaber så at sige sin egen teknik.

DMTs redaktion beklager at mange af koncerterne allerede har fundet sted på udkommelsestids-punktet. DUT beklager til gengæld aflysningen.