Musik og musikliv

Af
| DMT Årgang 6 (1931) nr. 08 - side 193-195

Artiklen er indscannet fra det trykte magasin; der tages forbehold for fejl

  • Annonce

    Kunstkritikk

MUSIK OG MUSIKLIV

VED OTTO MORTENSEN

Det er »musik og musiklivs« opgave, så godt det er muligt, at holde danske læsere å jour med de vigtigste begivenheder i udlandets musikliv. Tysk musikliv har her optaget langt den største plads, dels fordi det er langt det interessanteste, dels fordi vi gennem de mange tyske musiktidsskrifter har haft et udmærket materiale. Fra frankrig har det været mere sparsomt med oplysninger, og de få vi har bragt, synes at bekræfte, at koncerten endnu er det bærende princip i fransk musikliv. Imidlertid er vi selv godt på vej til at komme ud over det stadium, og vi hæfter os derfor naturligt ved det (eller de) naboland(e), hvor det samme er tilfældet. For engelsk musiklivs vedkommende har mangelen på et let tilgængeligt materiale været stærkt følelig.

Men nu dansk musikliv? Det var jo berettiget at vente, at meddelelser fra dette, og beretninger om det musikkulturelle arbejde, der gøres herhjemme, også var samlede i »dansk musiktidsskrift«. Når dette vanskeligt lader sig gøre, er grunden den, at vort musikliv er stærkt decentraliseret, vi har intet musikstatistisk departement, og ingen større sammenslutninger, der er indstillede på at give udtømmende og nøjagtige oplysninger om deres arbejde. Det er min erfaring, at for en enkelt er arbejdet: at samle meddelelser og oplysninger om dansk musikliv og bearbejde dem statistisk - alt for stort og vanskeligt. Dertil kommer, at det er ret bekosteligt, da det er et langvarigt arbejde. Foreløbig må vi altså nøjes med at berette om provinsens musikliv (for det er i første række det, vi vil skænke vor opmærksomhed) på grundlag af 1: de få oplysninger der foreligger, 2: samtaler med folk på stedet, og 3: personlige oplevelser og indtryk. Det ses, at metoden er ineksakt, og at dens resultater er stærkt bundet til den berettendes forudsætninger. Heri ligger dens svaghed, og det må man være sig bevidst, når man vil vurdere dette arbejdes resultater.

For at få besked om stillingen i ålborg har vi opsøgt hr. byrådssekretær

E. Schiøler, der er en af de førende skik., kelser indenfor ålborgs musikliv, - såvel det aktive som det passive.

Resultatet af den samtale, som hr. Schiøler beredvilligt indrømmede os, kan sammenfattes til:

Både den aktive musikudøvelse. og koncertlivet synes at være ved at gå fuldstændig i stå. Indtil for få år siden eksisterede der et »ålborg amatørorkeste'r«, et fuldt besat symfoniorkester, der i en kortere årrække gav 3 å 4 årlige koncerter under ledelse af læge Gundtoft. Til opførelse kom: Beethovens 3', koncertarien op. 60, violinkoncerten (solist: P. Møller), Bizet: l'arlesienne-suite, koncertouverturen la patrie, Massenet: en suite (scenes pittoresques?), Mendelssohn's skotske, Borodins l' symfoni, Griegs klaverkoncert (solist: Folmer Jensen), Tschaikowsky's violinkoncert (solist: P. Møller), - samt en del andre værker. For tiden arbejder et mindre amatørorkester, og såvidt det vides er dettes repertoire nær beslægtet med restaurationsorkestrets, vel at mærke den »klassiske« afdelings repertoire (mellem 8 og 10!).

Med hensyn til korsangen findes der en »ålborg korforening« under ledelse af byrådssekretær Schiøler. Der er blandt andet opført værker af Schubert (Mirjams Siegesgesang, solist: fru Sigurdsson) og Max Bruch, samt nyere a capella værker af Senstius og Schlerbeck. Hvor et orkester har været nødvendigt for opførelsen af et eller andet værk, har man klaret sig med et klaverudtog af orkesterpartiet.

De fleste fagforeninger har deres eget sangkor, og det har selvfølgelig for en forening (hvadenten det nu er en fagforening eller en anden sammenslutning) sin særlige betydning, at foreningen har sit eget kor. Imidlertid bliver følgen, at de »gode stemmer« bliver spredt rundt omkring i en masse små kor, hvilket musikkulturelt må siges at være uheldigt. Selvfølgelig er sangkorene ikke til for de gode stemmers skyld, men bedre end at have to kor, hvor det ene er godt besat i sopranen og bassen, det andet i alten og tenoren, må det dog være at slå de to kor sammen til eet.

Eet højst beklageligt træk i korarbejdets fysiognomi er det, at det er uundgåeligt nødvendigt at afholde koncerter med ikke for store mellemrum. Grunden er den, at det ellers er umuligt at holde sammen på koret, - medlemmerne går simpelthen deres vej, hvis de ikke en gang imellem får lov til at »optræde«. Dette fænomen er en af de værste skyggesider ved koncertvæsnet -, det, der skulde sættes i stedet: at gøre den enkelte prøve med det musikalske arbejde med værkerne til det værdifulde i korets arbejde, ligger så langt borte fra denne indstilling, at man kan finde det håbløst at arbejde derpå. Det er imidlertid det eneste der er at gøre, og her står den enkelte korleder altså overladt til sit eget initiativ og sin egen opfindsomhed. Vi må så se hen til korstævner, der vil være andet og mere end fest-koncerter, og hvor de enkelte korledere og kor kan stifte bekendtskab med hinandens daglige arbejde.

Hr. Schiøler udtaler som sin opfattelse, at grunden til den ringe tilgang til korene fra ungdommens side måtte søges i skolesangen. Her vil en kommende ny skolesangsordning utvivlsomt bidrage til, at de, der forlader skolen, straks er i stand til at gå ind i et korsangs-arbejde.

Hvad koncertlivet angår, er »ålborg koncertforening« byens ældste koncertgænger-sammenslutning. I de for musiklivet (koncertlivet!) »fede« år i begyndelsen af 1920'erne, dannedes der en kammermusikforening, idet det væsentlig var koncertforeningens opgave at arrangere solist-koncerter. Det viste sig imidlertid uheldigt at dele koncertlivet på denne måde, og det lykkedes kun at opretholde kammermusikforeningen i en kortere årrække. Koncertforeningen kaemper for øjeblikket med store vanskeligheder, og det synes som om den mulighed, at den helt går ind, ikke er fjern. Ålborg er en by på ca. 50,000 ind Ibyggere, og koncertforeningen har for øjeblikket godt 200 medlemmer.

-Der findes i byen en aflægger af »århus musikkonservatorium«, der imidlertid blot synes at være en sammenslutning af priyat- musiklærere, der med deres elever er samlede under samme tag. Ganske naturligt har dette vakt harme blandt byens musiklærere, og såfremt konservatorietillen kun er tom, og ikke dækker over et virkeligt musik

kulturelt arbejde i ålborg, kan vi kun føje vor protest hertil.

Der er visse træk, som går igennem alt musikliv i provinsen. For det første samler den aktive musikudøvelse sig altid om en bestemt person, der er flertallet musikalsk overlegen, og dertil har visse menneskelige egenskaber. Med vedkommende står og falder byens aktive musikliv, og rejser han fra byen, falder det sammen, indtil en ny mand dukker op, omkring hvem musiklivet igen kan udfolde sig. For en udenforstående synes det mærkeligt, at ikke sagen: at samles til musikudøvelse, er i stand til at bære byens musikliv, men at lederens personlighed spiller en så kolossal rolle, at alt står og falder med den. Fænomenet er jo heller ikke ukendt i københavns musikliv, og det må hænge sammen med den personligheds-kultus, som må afbleges mer og mer, jo længere vi kommer bort fra koncerten som musiklivets bærende princip.

Hermed hænger også et andet karakteristisk træk sammen: spørger man en provinsianer om musiklivet i hans by, begynder han med, ikke uden en vis bypatriotisk stolthed, at bemærke, at vi »skam« havde budapesterne i sidste sæson, og at der i næste vil komme denne eller hin stor-mand på violien eller klaveret. For at sige det rent ud: i mange tilfælde vælges de optrædende efter anmeldelserne i hovedstadsbladene, og så vil man ikke i provinsen »stå tilbage«. Kardinalpunktet i provinsens, som i hovedstadens musikliv, er den aktive musikudøvelse. Besøg af fremmede musikere og pædagoger burde kun være en støtte og et middel for dette.

Og så endelig det gamle stridsspørgsmål: samarbejdet mellem provinsens musikforeninger. DMT kan kun tilsige en sådan sammenslutning sin hjælp, f. eks. i form af meddelelser o. I., men at tage initiativet til sammenslutningen er ikke vor sag.

Derimod opfordrer vi ledere eller

medlemmer af kor- o instrumental

kredse i Drovinsen om at sende os en

kort redegørelse for deres arbejde qg repertoire. Herigennem mener vi at kunne hjælpe de enkelte kredse til at komme i forbindelse med hinanden, lære noget af hinanden, stifte bekendtskab med nyt stof 0. s. V., 0. s. v.

Skriv altså fra Deres egen kreds om det, som De mener kan have interesse for inusiklivet i andre byer, og indsend

det til DMT. 0. m.

1/ FRITZ MDE afholder »offene Singstunde« i odd fellow palæets store sal, søndag d. 15. november kl. 20.

/1 Alle operaer i polen, på nær lemberger operaen, har måttet likvidere.

1/ Kurt Weill har skrevet en ny opera: »Die Bfirgschaft« (libretto: Caspar Neher). Libretto'en er formet over en herder'sk parabel. Operaen vil komme til opførelse på berlins statsopera i den anden sæson-halvdel under ledelse af Klemperer.

/1 MUSIKRÆDAGOGISK FORENING afholdt sit første møde i indeværende sæson. mandag d. 12. oktober. Den tyske komponist Ernst Lothar von Knorr (leder af folkernusikskolen i neuk811n-berlin) talte om »die Volksmusikschule Deutschlands«. Desværre var det ypperlige foredrag slet besøgt. Foreningen har yderligere planlagt følgende møder:

Søndag d. 15. november 1931 kl. 20, odd-fellow palæets store sal, professor Fritz Jåde: offene Singstunde.

Mandag d. 16. november 1931 kl. 1012 og kl. 15-18, universitetet, professor Fritz Jóde: foredrag om musikopdragelse.

7. december 1931, Richard Paulsen: musikopdragelse i folkeskolen.

13. januar 1932, fru Federspiel: om musikopdragelse i england.

15. februar 1932, Olaf Jacobsen: resumé over elementarundervisning.

14. marts 1932, Viggo Forchhammer og Finn Viderø: om de sievertske metoder.

// Til den nye udgave af G. Schilnemann: den tyske skolemusik's historie er der kommet en stor billedsamling.

fi I sidste nummer af »Die Musik« ,inmelder Richard Petzoldt en samling nye satser for mandskor, udgivet. af Gxottfried Grote. Samlingen omfatter sat- ser af bl. a. Prætorius og Othmayr, samt satser af nulevende komponister: Rein- hard Schwartz, Hubert Pfeiffer og Gott- fried Grote. Jeg har ikke haft lejlighed til at se samlingen, der er udkommet på Eichenkreuz-Verlag, Wuppertal-Barmen, men må give Petzoldt ret, når han an- befaler disse, mest tre-stemmige satser, fremfor den »stive, akkordiske, fir-stem- mige mandskorsats«. 0. m.

fi UNIVERSITETET. Opgaverne ved Sven Lunns magisterkonferens, der afsluttedes sidste semester, var følgende: skriftlige prøver: 1) konsonans og dissonans i den ældre flerstemmighed, 2) fortæl om sekvenser, og giv i forbindelse hermed en beskrivelse af de forskelligartede bygningsmåder i sekvenserne »victimae paschale laudes« og »veni sanete spiritus«, 3) ricercare-typer belyst ved eksempler fra Frescobaldis orgelværker. Mundtlig eksamination: »tryllefløjten« af Mozart og dens historiske forudsætninger. 6 ugers opgave: satsformer hos Corelli. Forelæsning: der ønskes en beskrivelse af Beethovens scherzoteknik i klaversonaterne.

/1 På wien's national bibliotek er der fundet et Haydn-manuskript Det drejer sig om »12 tyske danse«, som Haydn i 1792 skrev for »Wiener- Pensionsgesellschaft, bildender Kilnstler«. Værket er skrevet for lille orkester (uden bratscher) og udkommet på Kistner og Siegels musikforlag.