Ny musik ved løvfaldstid

Af
| DMT Årgang 67 (1992-1993) nr. 02 - side 54-60

Artiklen er indscannet fra det trykte magasin; der tages forbehold for fejl

  • Annonce

    Spor Festival
  • Annonce

    Man skal høre meget

60-års jubilarer, komponistforenings-biennale, udstillinger, nyt hos fru Benn i Birkerød, operaer, Skræp, -UT'er i lange baner, Marathon koncert. Og meget mere. Læs mere om ny musik i efteråret og se nærmer på annoncer og indhæftede foldere.


Af Vibeke Wern

Værker af årets to danske 60-års fødselarer præger naturligvis efterårets programmer med ny musik. Per Nørgård er allerede trådt ind i sit nye årti i juli måned og Pelle Gudmundsen-Holmgreen følger efter i november.

Den store franske mester Mes-sians død i april i år sætter også sine spor i efterårets programmer landet over med flere Messiaen in memoriam-koncerter; mens mindekoncerter for den amerikanske revolutionær John Gage, der døde i august, nok lader vente på sig herhjemme til 1993.

Komponist biennale

Kun to år gammel er Dansk Komponistforenings biennale, der altså i år løber af stabelen for anden gang i dagene fredag d. 30. oktober til mandag d. 2. november. Ved åbningskoncerten på Københavns Rådhus d. 30. oktober kl. 16 spiller det engelske Capricorn Ensemble Erik Højsgaards "Paysage Blême" og Poul Ruders' "Psalmodier" for guitar og ni instrumenter med Karl Petersen på guitar. De to værker bliver gentaget ved en koncert i Pumpehuset lørdag eftermiddag, hvor Capricorn Ensemble endvidere spiller Anders Nordentofts "The Nervous Saurian" og Niels Rosing-Schows "Voix Intérieures".

Fredag aften kl. 19.30 i Tivolis Koncertsal fejrer Dansk Komponistforening så i samarbejde med Sjællands Symfoniorkester de to 60-års fødselarer. Af Per Nørgård har man valgt at spille den Wölfli-inspirerede 4. Symfoni i to satser med titlen "Indisk rosenhave og kinesisk heksesø" og af Pelle Gud-mundsen-Holmgreen spiller man "Symfoni-Antifoni" med den 2 minutter lange Symfoni og den 23 minutter lange Antifoni. Den unge estiske dirigent Arvo Volmer dirigerer ved samme koncert også Heises "Dyveke-sange" i Jan Maegaards instrumentation og med Majken Bjerno som solist.

Komponistforeningen byder både lørdag og søndag på brunch-musik i Huset i Rådhusstræde, hvor Ny Dansk Saxofonkvartet lørdag spiller Lars Hegaards "Four Square Dances", Bent Lorentzens "Round" samt Ib Nørholms Kvartet for saxofoner op. 122, der blev uropført ved Lerchenborg Musikdage i år. Og søndag spiller saxofonkvartetten Andy Papes Kvartet nr. l op. 44, Michael Nyvangs 3 korte karakterstykker og Carl Bergstrøm-Nielsens "Dance of the random digits". I Husets Salon K vil der i forbindelse med biennalen være mulighed for at se en stor udstilling med grafisk noteret musik, som Carl Bergstrøm-Nielsen har redigeret.

Lørdag aften rykker biennalen til Copenhagen Jazzhouse, hvor Athelas Ensemble og deres dirigent Flemming Windekilde er på scenen med Pelle Gudmundsen-Holmgreens "Concord", Lars Grau-gaards "The circle and the web", Niels Marthinsens "Chamber Symphony" og Axel Borup-Jørgensens "Winterelegie".

Søndag eftermiddag er helliget kirkemusikken. I Vor Frelsers Kirke opfører Maria Höglind og Jens E. Christensen motetter for mezzosopran og orgel, nemlig Leif Thybos "On his blindness", Ib Nørholms "Frels mig, Gud" og Sven Erik Werners "Be it so". Endvidere opfører Jens E. Christensen Ib Nørholms "Forespørgsler-Overtalelser", Axel Borup-Jørgensens "For orgel IV" og uropfører et værk af John Frandsen.

Marathon koncert lyder overskriften for et tæt program søndag aften i Pumpehuset. Men natur og landskab er nok en mere beskrivende fællesnævner for den lange række af værker, som opføres af henholdsvis Lille MUKO, Storstrøms Kammerensemble og Ensemblet for Ny Musik. Lille MUKO synger bl.a. Nørgårds "Du skal plante et træ", Holmboes "Høbjærg-ning ved havet", Niels la Cours "Fred hviler over land og by" og uropfører "Fugle" af Morten Nyord. Storstrøms Kammerensemble spiller Jørgen Jersilds "Fantasia e Canto affettuoso", Mogens Winkel Holms "Syv breve til stilheden" og Ole Bucks "Landskaber". Og når Ensemblet for Ny Musik ca. kl. 22.30 går på scenen, er det bl.a. med Hans Abrahamsens "Winternacht", Jesper Kochs "Icebreakers" og en uropførelse af Svend Hvidt-felt Nielsens "En drøm om et åbent landskab".

Musik med relation til udstillingen "Grafisk notation i ny dansk musik" bliver der lejlighed til at høre på brunch-koncerten i Huset mandag d. 2. november kl.ll, hvor Carl Bergstrøm-Nielsen instruerer mezzosopranen Helene Gjerris, Søren Barfod på fløjte, Bo Lundby Jæger på klaver og Jesper Egelund Petersen på kontrabas.

Dansk samtidsmusik - lokal specialitet eller eksportvare? Det er spørgsmålet, der bliver kastet på bordet ved rundbordssamtalen kl. 13 i Huset, hvor Tine Birger Christensen fra Edition Wilhelm Hansen, Søren Hansen fra Socialdemokratiet (MF), formanden for Dansk Musikerforbund Anders Laursen og formanden for Dansk Komponistforening Mogens Winkel Holm sidder i panelet med biennalens kunstneriske leder Sven Erik Werner som ordstyrer.

Afslutningskoncerten mandag aften finder sted i samarbejde med Radiosymfoniorkestret og Radiokoret i Radiohusets Koncertsal, hvor Bent Sørensens "The Echoing Garden" uropføres (se til uddybning artikel i DMT nr. 5, 1991/92). Endvidere er Bartoks balletmusik "Træprinsen" i komplet version på programmet. Ved torsdagskoncerten samme uge har Radiosymfoniorkestret iøvrigt endnu en dansk uropførelse på programmet, nemlig Ole Buchs "River and Mountains". (Se også folder fra Dansk Komponistforening på midtersi-derne).

Danmarks Radio

Det er en decideret fødselsdagsfest for Pelle Gudmundsen-Holmgreen, der afholdes i Radiohusets Koncertsal mandag d. 23. november, to dage efter selve den runde dag. Eva Feldbæk og Jens E. Christensen medvirker på orgel, Marilyn Ma-zur og Gert Sørensen på slagtøj og Jens Winther på trompet. Og ska' der være fest, ská' der også være dans, hvilket Uppercut Danseteater sørger for i Cher Geurtzes koreografi. Musikken er Gudmund-sen-Holmgreens "Spejl III" og "Octopus (Plus)", Svend Hvidtfelt Nielsens "Trio for orgel " samt to nye værker af henholdsvis Ole Buck og Jens Winther.

Men allerede på torsdagskoncerten 15. oktober spiller Radiosymfoniorkestret værker af begge årets runde fødselarer. Fra Gud-mundsen-Holmgreens Tricolore-série, som komponisten selv har udtalt repræsenterer en slags ekstrem skulpturel minimalisme (se også interview med komponisten andetsteds i bladet), opføres Tricolore IV og I. Da Tricolore I, komponeret allerede i 1966, blev uropført på NUMUS-festivalen i 1991, havde Gudmundsen-Holmgreen en mistanke om, at det blev både første og sidste opførelse, idet der stort set ingenting sker i stykket. Men sådan skulle det ikke gå. Og Tricolore IV er ikke alene blevet indspillet, men også i brudstykke blevet brugt som manchet til det svenske ny musik-program "Nya Tinunen".

Per Nørgård bliver repræsenteret både med et ældre værk, nemlig den énsatsede Symfoni nr. 2 fra 1970, og med det nye orkesterværk "Spaces of Time", der blev uropført i Tokyo i 1991 og nu førsteopføres i Danmark. I tilgift får det danske publikum ved denne koncert lejlighed til at opleve en japansk uropførelse, når Radiosymfoniorkestret med Safri-duoen som solister uropfører Minoru Mikis "Z Concerto".

Radiohusets Studie 2 danner rammen om en række mandags-koncerter med ny musik. Den 19. oktober kan man stifte bekendtskab med det amerikanske Ensemble ROOM, der opfører liveelektronmusik af Anthony Brax-ton, Frederic Rzewski, Henry Co-well samt af ensemblets saxofonist Larry Ochs og pianist Chris Brown. Kim Bak Dinitzen spiller d. 26. oktober Poul Ruders1 "Bravour-Studien" for solo cello og sammen med pianisten Paul Coker, Schnittkes Sonate for cello og klaver. Mandag d. 9. november præsenterer Ensemble Encuentros sammen med mezzosopranen Marta Blanco det danske publikum for et, vel med hensyn til ny musik, ukendt land, når det altså ikke lige gælder tango, nemlig Argentina. Mere hjemlige skandinaviske toner kan man høre d. 30. november, når Helle Hinz, sopran, og Erik Karlberg, klaver, opfører værker af Gunnar de Frumerie, Lårs-Erik Larsson, Gösta Nyström, Anders Nilsson, Rued Langgaard og Gunnar Møller Pedersen.

En sydamerikansk troldmand, der snart har gæstet Danmark mange gange, er den brasilianske komponist og fløjtenist Hermeto Pascoal. Under ledelse af Ole Kock Hansen og med Wini Kjærsgaard som sanger og Pascoal selv som solist opfører Radioens Big Band søndag d. 11.oktober Pascoals "Music in the wake of Columbus". Radioens Big Band medvirker sammen med Radiounderholdningsorke-stret, når vokalgruppen Manhattan Transfer d. 24. oktober i Tivolis Koncertsal synger et repertoire spændende fra Birdland til Em-braceable You. Og ordet Manhattan kan også føre ens tanker til Poul Ruders orkesterværker fra 80'erne. Der bliver nu ikke lejlighed til at høre Manhattan Abstractions fra '82, men derimod det efterfølgende orkesterværk fra '84 "Således Saae Johannes", som Radiosymfoniorkestret opfører d. 22. november. (Se også DR-annoncen side 45).

Birkerød

Foreningen Ny Musik i Birkerød har også et af Ruders1 80'er værker på programmet på sæsonens første koncert d. 4. oktober, hvor Kirsten Benn slår dørene op for publikum og kunstnerne Jens Schou, Erik Kaitoft og Christina Åstrand spiller "Vox in Rama" for klarinet, klaver og elektrisk violin. Og Mes-siaen mindes ved samme koncert med hans eneste kammermusikværk "Kvartet til tidens ende", som han komponerede i krigsfangenskab under 2. Verdenskrig. Gennem de otte satser kommer man vidt omkring i Messiaens fortryllende univers.

Søndag d. 1. november spiller duoen Søren Nørbo, klaver og Joakim Milder, tenorsax, improvisationer over tema af Gudmundsen-Holmgreen samt egne værker.

Louisiana

To musikalske verdener mødes, når Kim Sjögren og Mads Vinding spiller sammen på Louisiana d. 7. oktober. Og d. 14. oktober kan man høre såkaldt verdens-musik, når Kenneth Knudsen/Ole Theill/Mikkel Nordsø-trio spiller. Sjællands Symfoniorkester gæster Louisiana d. 24. oktober med bl.a. Darius Milhauds jazzinspirerede balletmusik "Verdens Skabelse" på programmet. Suiten fra selv samme "Verdens skabelse" bliver der lejlighed til at høre den 7. november, når Esbjerg Ensemble spiller musik af franske komponister, der var samtidige med maleren Pierre Bonnard, efterårets centrale billedkunstner på Louisiana.

Den eksperimenterende polske gruppe MW2 fra Krakow står, under ledelse af komponisten Adam Koczynski, for arrangementet "Grafisk musik og teater" d. 4. november. På programmet er værker af Sylvano Bussotti, Jørgen Lekfeldt, Bent Lorentzen, Jørgen Plaetner samt en uropførelse af Carl Berg-strøm-Nielsen. Og der vil blive mulighed for at opleve den grafiske side gennem oplæg fremvist på lysbilleder.

Musikcafé er et nyt tiltag på Louisiana i efteråret. Torsdag d. 5. november spiller de to jazzguitarister Jacob Fischer og Doug Raney i Louisianas café, og d. 3. december kan man høre pianisten Jan Kaspersen spille Erik Satie, Thelonius Monk og Jan Kaspersen.

DUT og Sjællænderne

Italiensk og dansk musik står i centrum i DUTs efterårssæson. Den 15. november kl. 14 lægger foreningen ud med en koncert i Danmarks Radio, studie 2, hvor kammerkoret Carmina og Danish Chamber Players under dirigenterne Peter Hanke og Svend Aa-quist Johansen opfører værker af Bernhard Lewkovitch og Niccoló Castiglioni.

Dagen efter, samme sted kl. 20, er det Danish Chamber Players og solisten Lotte Hovman, der opfører værker af Rosing-Schow, Donatoni, Castiglioni, Buck og Berio.

Toppen af Det Unge Tonekunstnerselskabs kransekage er samarbejdet med Sjællands Symfoniorkester: 17. 11 spiller orkestret kl. 19.30 på Holte Gymnasium. På programmet er værker af Castig-lionis, Dallapiccolas, Dubois, Donizetti og Bo Holten.

Sjællands Symfoniorkesters største satsning i den kommende sæson er Honnegers dramatiske oratorium "Jeanne d'Arc på balet, som opføres i Østre Gasværk den 26., 27. og 28. november i anledningen af 100-året for komponistens fødsel. Michael Schönwandt står på dirigentpodiet, Stina Ekblad har titelrollen og Broder Dominique udføres af Erik Mørk. (Se iøv-rigt også annonce fra Sjællands Symfoniorkester andetsteds i bladet).

SKRÆP og AV-ART

Det eksperimentale musikforum SKRÆP afslutter sin workshop på Den Rytmiske Højskole i Vig d. 7. november med at give koncert i Medborgerhuset i Ahlefeldtsgade i København sammen med eleverne. Workshoppen ledes af Christer Ir-gens Møller, Olga Magieres, Søren Gorm, Birgitte Møller Shahar og Pere Oliver Jørgens.

Og når Kunstforeningen Gammel Strand 48 er rammen om SKRÆFs koncert d. 6. december, deltager komponisterne Dan Mar-morstein, Hanne Methling, Christer Irgens-Møller, Olga Magieres, Birgitte Møller Shahar og Steen Thomsen.

Total pengenød fører forhåbentlig ikke til total arrangements-død hos AV-ART i Viborggade på Østerbro. Men lommesmerterne er så store, at det ikke har været muligt at engagere nogen kunstnere til efteråret - endnu.

FUT og Fyn

Det er et flot tilrettelagt program FUT præsenterer for efteråret, hvor hovedbegivenheden er festivalen Musikhøst 92 i dagene 18.-22. november. FUT kan faktisk fejre sit 10-års jubilæum dette efterår og kan i den anledning glæde sig over, at aktivitetsniveauet i foreningen er steget betydeligt gennem årene.

Hovedpunkterne på Musikhøst '92 er komponisterne Niels Rosing-Schow, Per Nørgård (specielt hans klaver- og orgelmusik), Pawel Szy-mansky fra Polen samt litauisk musik. Festivalen lægger også op til et spændende møde mellem studerende fra konservatorierne i Krakow, Vilnius og Odense. Fra Krakows konservatorium kommer bl.a. en improvisationsgruppe instrueret af Adam Kaczynski, og der bliver på festivalen lejlighed til at opleve John Cage's "Theatre Piece" i Kaczynskis instruktion.

Af Rosing-Schow kan man høre værkerne "Kanon og koral", dobbeltkoncerten "Extraction" for fløjte, viola og orkester, "Métorpe-en-tre-deux" for orgel, det nye værk "Sommerfugledalen", "E Rigidis" for violin og klaver, "Voix intérieures" samt et nyt bestillingsværk for orkester. Desuden vil man på Kunstmuseet kunne opleve Rosing-Schows og videokunstneren Pablo Llambias' omdiskuterede PEEP-installation, der i foråret kunne opleves på Charlottenborg i København (se iøvrigt de to kunstneres artikler om PEEP-installationen andetsteds i bladet).

Per Salo spiller sent lørdag aften et rent Nørgård-program bestående af Klaversonate nr. 2, "Fire fragmenter", "Grooving" og "Achilles og skildpadden". Og spredt ud over de øvrige Musikhøst-dage kan man høre Nørgårds "Prelude to a breaking", "Trepartita", "Canon" samt et nyt orgelværk.

Den 38-årige Pawel Szymansky er en fremtrædende repræsentant for den nye generation af polske komponister, og der bliver på Musikhøst '92 lejlighed til at stifte bekendtskab dels med en række af Pawel Szymanskis værker, men også med komponisten selv, der afholder et seminar d. 21. november. Blandt de værker, der opføres af Szymanski på festivalen, kan nævnes "Quasi una sinfonietta", "Sonate for 12 instrumenter", "To studier for klaver" og "Two Illusory Constructions".

Fra Litauen kommer Vilnius Strygekvartet og Vilnius New Music Ensemble, og blandt de komponister, man vil få lejlighed til at lytte til, kan nævnes Nakas, Mazu-lis, Urbaitis, Balakauskas, Marti-naitis, Narbutaité og Kutavicius. Der afholdes seminar med Min-daugas Urbaitis søndag d. 22. november.

Sammen med European Guitar Teachers' Association, Dansk Komponistforening og Det fynske Musikkonservatorium er FUT også medarrangør af Bridanumus festivalen, en festival for nyere engelsk og dansk guitar-musik, som afholdes 8.-11. oktober på Det fynske Musikkonservatorium. England er repræsenteret med værker af R. Smith-Brindle, Richard Rodney Bennet, Benjamin Britten, Michael Tippett og William Walton og Danmark med værker af Ib Nørholm, Axel Borup-Jørgens en, Vagn Holm-boe, Per Nørgård, Palle Mikkelborg, Sven Erik Werner, Poul Rovsing

Olsen, Karl Aage Rasmussen, Flemming Weis og John Rasmussen. For nærmere oplysninger, kontakt guitarist Erling Møldrup, tlf. 86 16 6875.

Den 25. oktober arrangerer FUT en koncert med dansk, amerikansk og canadisk musik. Der er tre uropførelser på programmet, nemlig Per Nørgårds "Playtime. Hommage à Jacques Táti", Pierre Dørges "Variations on a Haiku" og canadieren Ted Dawsons "Piano/Computerized Piano Project. Endvidere opføres Lars Hegaards "Song-Lines" og amerikaneren Frederic Rzewskis "Fire klaverstykker".

Athelas Ensemblet spiller til FUT-koncert d. 28. oktober værker af Pelle Gudmundsen Holmgreen, Erik Norby, Lars Graugård og Niels Marthinsen. Og d. 2. november medvirker Jane Manning og Erik Kaitoft ved FUTs mindekoncert for Messiaen, hvor bl.a. sangene "Chants de terre et de ciel" og "Harawi, Chant d'amour et de mort er på programmet. (Se iøvrigt folder fra Athelas Ensemblet på midteropslaget).

Vela Ensemblet med Poul Høx-bro, blokfløjte, Iben Brodersen, violin, Kristian Nørby Sørensen, cello og Per Rasmussen, slagtøj, får sin debut ved en FUT-koncert d. 13. november. Foruden Steve Reichs "Pieces of Wood", Ryohei Hirosas "Hymne for altblokfløjte", Herman D. Koppels "Duo for violin og cello" og Poul Ruders1 "Alarm for slag-tøjssolo" uropfører ensemblet værker af Jesper Hendze og Stephen Henriksen.

Det er i samarbejde med FUT og Musikhøst '92 at Odense Symfoniorkester holder koncert med ny musik d. 19. november. Fra den nu ældre polske tradition kan man høre Szymanowskis Violinkoncert nr. 2 og fra den unge generation Szy-manskys "Partita IV". Endvidere spilles den litauiske komponist Ba-lakauskas Symfoni nr. 2, og et nyt bestillingsværk af Rosing-Schow uropføres ved samme koncert. (Se iøvrigt annonce for Musikhøst andetsteds i bladet).

Den 15. oktober har Odense Symfoniorkester besøg af den russiske pianist Lazar Herman, der er solist i Schnittkes Klaverkoncert fra 1979, og d. 12. november har orkestret en uropførelse af May's "Rêveries" på programmet. Og når David Firman d. 26. og 27. november svinger dirigentstokken, giver orkestret sig i kast med et af tidens hotte rockværker, Queen's "Bohemian Rhapsody", foruden musik af Billy Joel og Eric Carmen.

I Odense Symfoniorkesters kammermusikserie uropføres den 20. oktober Hans-Henrik Nordstrøms "Dialog for tuba og slagtøj". (Se iøvrigt annonce fra Odense Symfoniorkester side 53).

AUT og Aarhus

I forbindelse med Komponistforeningens biennaleturné har AUT d. 29. oktober besøg af Athe-las Ensemblet, som her uropfører et værk af Lars Graugaard bestilt til denne turné. Endvidere opføres igen Pelle Gudmundsen-Holm-greens "Concord", Niels Marthin-sens "Chamber Symphony" og Axel Borup-Jørgensens "Winterelegie". Som hos FUT er det også hos AUT den engelske sopran Jane Manning, der sammen med pianisten Erik Kaitoft står for mindekoncerten for Messiaen, Messiaen recital, d. 5. november.

"Isbrand" er titlen på en forestilling med musik af Pierre Dørge, som koret Vocal Line sammen med

musikere og dansere fra det århusianske musikmiljø opfører i AUT-regi d.19., 20. og 21. november. Folkeeventyr, myter og religiøse motiver fra den 3. verden indgår i forestillingen. (Se iøvrigt annonce fra AUT andetsteds i bladet).

Når Aarhus Symfoniorkester i efteråret bevæger sig mod det ny Europa ved årsskiftet 1992/93, sker det med udelukkende europæisk musik på programmet. Polen er repræsenteret med ny musik d. 29. oktober, hvor Lutoslawskis dramatisk anlagte 3. Symfoni opføres under ledelse af Elgar Howarth. Symfonien, der i det ydre er ét stort sammenhængende forløb, men dog samtidig disponeret i tre selvstændige satser, har allerede været opført under Verdensmusikdagene i Århus i 1983, kun en måned efter uropførelsen i Chicago. Men dengang var det Odense Symfoniorkester, der spillede under ledelse af Tamas Veto.

Den 5. november gælder det ny dansk musik, når Aarhus Symfoniorkester opfører Vagn Holmboes Symfoni nr.10, og d. 17. december er der et græsk 1900-tals værk på programmet, "Concertino" af den afdøde Nikos Skalkottas. (Se iøvrigt annonce fra Aarhus Symfoniorkester side 53).

NUT og Aalborg

Athelas Ensemble spiller på sin Komponistforeningsturné i NUT-regi på Nordjysk Musikkonservatorium d. 28. oktober, og samme dag kan man i Medborgerhuset stifte bekendtskab med den unge violinist og komponist Mia Zabelka. Et nyt nordjysk ensemble, Ryes Kompagni, uropfører d. 29. oktober et musikdramatisk værk af Knud Riishøjgård.

Modern Strings er et strygeensemble bestående af 8 musikere fra Köln, der gæster NUT d. 30. og 31. oktober, hvor ensemblet den ene dag spiller nordjyske værker og den anden dag nyere musik fra hele verden. "Den smukke Frue" er titlen på en opera af John Frandsen, som elever fra Aalborg Musikskole opfører d. 1. november på Nordjyllands Kunstmuseum.

Samme sted og samme dato er der kl. 20 Messiaen mindekoncert, og også her opfører Jane Manning og Erik Kaitoft sang-cyklen "Harawi" samt klaverværker af Messiaen.

I samarbejde med Hjørring Musikforening får komponisten Erik Bachs opera "Bag Spejlet" premiere på Hjørring Gymnasium den 6. november, og efterårets sidste koncert fra Nordjyllands Unge Tonekunstnere er 11. november, hvor Skaraborgs Kammerensemble spiller ny svensk musik på Nordjysk Musikkonservatorium. (Se også folder fra NUT på midtersiderne).

Under overskriften Hjemlandets Toner er den populære Safri Duo solister, når Aalborg Symfoniorkester d. 1. oktober uropfører Anders Koppels "Toccata for slagtøj og orkester". Ole Schmidt dirigerer ved samme koncert også Per Nør-gårds "Repercussion" fra 1991 samt hans lidt ældre værk "Drømme-spil".

Og det er Janos Fürst, der dirigerer, når Aalborg Symfoniorkester d. 11. november spiller Hans Abrahamsens klassiker "Nacht und Trompeten" fra 1981, hvis titel ikke alene giver associationer til Abrahamsens kammermusikværk "Winternacht" fra 197Q/79, men også rent kompositorisk i sin begyndelse indeholder slutningen af "Winternacht". (Se iøvrigt annonce fra Aalborg Symfoniorkester side 53).