Sprogblomster eller ukrudt?

Af
| DMT Årgang 69 (1994-1995) nr. 07 - side 287-287

Artiklen er indscannet fra det trykte magasin; der tages forbehold for fejl

  • Annonce

    Spor Festival
  • Annonce

    Man skal høre meget

Svar til Bergstrøm-Nielsen

Det er med korrekturlæsning som med penge. Det er noget man har, men ikke noget man taler om. At det bringes op i disse spalter, skyldes da også udelukkende, at Carl Bergstrøm-Nielsen insisterer på vigtigheden af diskussionen lige netop nu.

I den daglige redaktionelle praksis er arbejdsgangen, som CBN beskriver den, ren rutine. Når DMT modtager artikler, læses de igennem og kommenteres ofte over for forfatteren både med hensyn til indhold og form. Før eller siden passerer de så gennem det filter, der altså i CBNs tilfælde gav anledning til ovenstående bemærkninger.

Generelt opfatter DMT - i sin nuværende redaktionelle udformning - det som en vigtig del af arbejdet at sikre, at alle de bragte artikler lever op til, hvad man kunne kalde almindelig dansk retskrivning. Derudover foretages naturligvis en mængde valg, der i alle tilfælde skal sikre, at vores tekster har en homogen og genkendelig linie. CBNs eksempler viser et lille udsnit af sådanne valg.

Når undertegnede læser korrektur på DMT og altså skriver de mange røde anmærkninger, der er faldet CBN for brystet, er der i hvert eneste tilfælde foretaget en overvejelse over, om forslaget til forbedring nu også fremmer læsningen af teksten og forståelsen af indholdet. Er det min fornemmelse, at en given formulering, stavemåde eller kommatering kan rettes til, så den ikke skurrer mod forståelsen (med mindre det er en direkte tilsigtet effekt), er det rigtigt, at det kan være svært at få os til ikke at foretage rettelsen. Vi ønsker ikke unødigt knudrede tekster i DMT.

Har man skrevet meget, ved man, at der ofte er flere måder at udtrykke den samme mening på - med mindre det da er et digt, man har skrevet - og at selv det, der i ens egne øjne virker som en 100% gennemarbejdet tekst, sagtens kan indeholde små elementer, som det udenforstående øje med det samme kan se, kan rettes til. Hvis vi uden videre blot rettede substantielt i vores skribenters tekster ville vores redaktionelle praksis naturligvis kunne kritiseres, men som CBN selv nævner, får skribenterne jo faktisk deres tekster til udtalelse, efter de har været gennem vores filter.

I ganske få tilfælde når vi på grund af tidspres ikke at indhente forfatternes kommentarer, det kan vi kun beklage - men det har jo ikke været tilfældet i ovenstående 'sag' - nærmest tværtimod.

I grunden tror jeg, vi i redaktionen er enige i CBNs synspunkter et langt stykke hen ad vejen, vi har blot forskellige grænser for, hvad der uden diskussion må betragtes som almindelig dansk retskrivning, og hvad der som sprogblomster lægger yderligere forståelse til et tekstligt indhold.

PS. CBN har udtrykkeligt bedt om, at hans indlæg blev bragt uden ændringer. Det har vi gjort, og læserne kan jo selv undersøge, om der skulle være ting at rette. Jeg selv har ca. 19 forslag til sproglige/grammatiske rettelser, hvoraf jeg ville betragte de 15 som rene rutine-rettelser (heraf 14 'manglende' kommaer) og de øvrige 4 som spørgsmål til diskussion.

Hans Mathiasen