Mindeaften for Carl Nielsen i Lund

Af
| DMT Årgang 7 (1932) nr. 03 - side 112-113

Artiklen er indscannet fra det trykte magasin; der tages forbehold for fejl

  • Annonce

    Spor Festival
  • Annonce

    Man skal høre meget

MINDEAFTEN FOR CARL NIELSEN I LUND

»SYDSVENSKA SEKTIONEN« af vort internationale Selskab for ny Musik, der har Stade i Lund, har haft den smukke Tanke, som den første Institution udenfor Danmarks Grænser, at søge arrangeret en Koncert for Carl Nielsens Minde. Sektionen i sig selv er ikke stor og ikke velhavende, saa det var umuligt paa egen Haand at afholde en. saadan Koncert. Formanden fil. lic. Sten Broinan, der er kendt som en klog og indsigtsfuld Musikanmelder ved »Sydsvenska Dagbladet«, fik da den Tanke at henvende sig til »Studentkåren« i Lund og søge sin Idé realiseret som et Led i de saa berømte »Studenteraftener« i Akaderniska Fbreningen. Studenternes Bestyrelse gik straks ind for Tanken, og det blev da ogsaa en virkelig storstilet og værdig Aften, der Tirsdagen d. 8de Marts arrangeredes i Akademiska F~3reningens, store Sal til vor afdøde Mesters Minde. Straks ved Koncertens Publicering blev alle Salens Pladser overtegnet, og da Aftenen oprandt, var mellem 800 og 1000 Medlemmer af Lunds akademiske Verden samlet i Salen. At Koncerten skulde finde Sted i den Ramme, var virkelig en -smuk Tanke. Disse Studenteraftener er noget ganske for sig. Der tages ingen Entrée. Ved et stort Bord sidder Professorerne og Bestyrelsen sammen med Kunstnerne og drikker Ramløsavatten, og Salen er fuld af de unge Studerende, det mest lydhøre og interesserede Publikum, man kan tænke sig. Kunstnerne, der ikke er iført den traditionelle Kjole og Hvidt, optræder ikke paa Tribunen, men musicerer midt i Salen blandt Publikum.

Efter at Studenternes Formand havde budt Forsamlingen Velkommen, holdt Sten Broman et udmærket, orienterende Foredrag om Carl Nielsen og hans Musik. En Glæde for os Danske at erfare, hvilken Forstaaelse, man paa den anden Side Sundet har af Carl Nielsen.

Han afsluttede sit Foredrag med at fastslaa, at Carl Nielsen vil faa. en uhyre stor Betydning for Fremtiden, idet han har vist den Vej, man bør gaa, og at hverken Sverrig, Norge eller Finland har haft nogen Personlighed, der i den Grad har virket tilrettelæggende for Efterfølgerne. Koncertens Program bestod af Sonaten A Dur for Violin og Klaver, spillet af Universitetskapelmesteren Gerh. Lundquist og hans Frue, »BI2eserkvintetten«, udført af det danske Ensemble, og Strygekvartetten i Es Dur ved »Lundakvartetten«. De svenske Musikere gik med Begejstring og Forstaaelse til deres Opgave, og løste den paa en Maade, som vi Danske kun kunde glæde os over.

Det smukkeste og mest rørende Udtryk for Carl Nielsens Betydning viste sig under den paafølgende Souper, hvor tre søde, unge svenske Studiner paa en fordringsløs og naturlig Maade rejste sig og sang to af Mesterens trestemmige Sange. Intet Under, at vi tilstedeværende Danske rørtes i vort Inderste. Vore Venner i Lund har ikke alene haft en meget smuk Tanke, men de har haft Evne og Vilje til at realisere den paa en saa smuk og stemningsfuld Maade, at de derved har rejst Carl Nielsen et værdigt Minde. Den, der skriver denne lille Beretning, finder ikke alene, at den danske Sektions Medlemmer burde høre lidt om denne Koncert, men ogsaa. at vi her i vort Blad bør bringe den svenske Sektion og Lunds »Studentkår« vor hjerteligste Tak for deres værdifulde Indsats paa denne Aften.

Svend Chr. Felumb.