Musikundervisning og musikuddannelse

Af
| DMT Årgang 73 (1998-1999) nr. 06 - side 181-181

Artiklen er indscannet fra det trykte magasin; der tages forbehold for fejl

Annonce

Edition s

Annonce

Annoncér hos Seismograf

»Kvaliteten dumper« - sådan hed en slagfærdig kampagneretorik på busser og i helsides-annoncer i landsdækkende dagblade. Sloganet kom fra folkeskolelærerne, der gerne vil have et bedre image i pressen. De vil gerne sende et budskab til danskerne om, at hvis vi vil have et kvalitetsprodukt, så koster det tid og bedre uddannelse. På musikområdet har den frivillige undervisning gennem musikskolerne kunnet notere en stigende succes i takt med at musikundervisningen i folkeskolen er blevet forringet. Den pædagogiske udvikling bliver nedprioriteret, parolen er mere undervisning, mindre forberedelse. Og med en udsigt til at der skal indsluses 100.000 flere børn i folkeskolen i de kommende år (ifølge Kommunernes Landsforening), kan man forudse at mange forældre vælger privatskolernes lokkende tilbud.

Fremtidsperspektiverne er ikke de bedste, det kom klart til udtryk ved en konference om musikundervisning og musikuddannelse, Fundamentet for musiklivet i Danmark, som Statens Musikråd afholdt på Christiansborg den 10. februar i år. Her deltog medlemmer af Folketingets Uddannelsesudvalg og Kulturudvalg, embedsmænd fra Kulturministeriet og Undervisningsministeriet, samt andre personer med indsigt på området. Scenarier fra hverdagen blev her levendegjort, problemer og udfordringer lagt for en dag.

Emnet hører til i periferien af dette blads stofområde, men sagens alvor taget i betragtning kan vi ikke sidde problemerne overhørig. Vi har bedt nogle af de centralt involverede personer om at bidrage til en forståelse af problemerne. Det har ført til en hel del spøgsmål og ikke så mange svar. Håbet er at vi fra denne platform kan være med til at kaste så meget lys på sagen, at der rent faktisk bliver gjort noget ved den - artiklerne i dette nummer dokumenterer at der må gøres noget.

Problemerne med musikundervisning og musikuddannelse bør ikke lokaliseres til udelukkende at handle om folkeskolen. Den frivillige musikundervisning, problemer med statsligt refusionsstilskud over for kommunalt bloktilskud, forholdet mellem konservatorier, seminarier og universitet osv., må også inddrages. Statens Musikråd bør følge op med nye initiativer som sigter mod en bred løsning, så vi ikke fortsat skal se lokale positioneringer og magtkampe mellem de faglige grupperinger. Gennem musikken skal vi - med en formulering fra dette nummer - blive »inspireret af hinanden og måske også forsigtigt formulere de idealer, der gør livet sjovere, mere farverigt, bedre. Et kvalificeret fællesskab.« Folkeskolen, herunder musikafdelingen, må fortsat insistere på at være den væsentligste formidler af dansk kulturtradition. Dette betyder også livtag med en samfundsudvikling, der tillader at kultur er lig med penge. Læs mere om det på de følgende sider. Vi vil følge sagen - temaet er ikke afsluttet med dette nummers bidrag.

Årgang 73/1998-1999, nr. 06