Kender De nogen som har en flad stol?

Af
| DMT Årgang 75 (2000-2001) nr. 01 - side 14-18

Artiklen er indscannet fra det trykte magasin; der tages forbehold for fejl

  • Annonce

    Spor Festival
  • Annonce

    Man skal høre meget

Denne artikel handler om noget så kuriøst som et dansk komponist-ensemble. Navnet er Nordlys og det består af 4 musikere: Christine Pryn, violin, Asger Henriksen, clarinet, Toke Møldrup, cello, og Joachim Olsson, klaver. Tilknyttet ensemblet er de 4 komponister Carsten Bo Eriksen, Martin Lohse, Jørgen Messerschmidt og Peter Navarro. Alle kommende komponister tilknyttet DKMs komponistklasse. Hvis man nu tror, at der er tale om et øveensemble for komponiststuderende, så tager man fejl. Lige fra starten har Nordlys stilet højt og haft ambitioner.

Ensemblet har i sin 3-årige levetid turneret flittigt og uropført adskillige af den helt unge komponistgenera-tions værker. På denne måde er Nordlys et visionært ensemble, der er med til at vise nogle af tendenserne i morgendagens danske kompositionsmusik.

Ensemblet klarer sig uden den store økonomiske støtte, båret frem af idealisme og en vilje til at realisere egne visioner.

Jeg satte en musiker, Christine Pryn, og to komponister, Carsten Bo Eriksen og Martin Lohse, i stævne for at høre nærmere om Nordlys og dets historie.

- Historien bag Nordlys?

CBE: »Kimen til Nordlys blev lagt i 1997, da jeg til en Studie 2 koncert med musik af unge danske komponister, søgte nogle musikere til at uropføre mit værk Magic Dream for violin, klaver, sopran og percussion. Jeg kontaktede Christine og Joachim. Christine havde jeg mødt til en koncert på konservatoriet, hvor hun spillede et stykke af Indra Rise.

Efter uropførelsen blev vi enige om, at det kunne være spændende at fortsætte samarbejdet. Egentlig havde jeg forestillet mig, at det skulle være en klaverkvintet. Det viste sig hurtigt at være svært at skaffe de fornødne musikere til den besætning. Det blev hurtigt mere interessant at tilføje en klarinet for at tilføre klanglig variation til ensemblet.«

- Hvordan kom du på ideen med at tilknytte flere komponister til ensemblet?

CBE: »Martin og jeg syntes, at det var vigtigt at få et samarbejde i stand med med flere. Vi ville prøve på at lave et miljø, hvor musikerne kunne komme tættere på komponisten og omvendt, så vi gensidigt kunne lære af hinandens erfaringer; jeg har altid syntes, at det var forkert, at man kun oplevede musikerne til et par prøver for så aldrig at se dem mere. Det skulle være en tænketank, hvor man kunne komme med alle sine kreative ideer.«

ML: »Det er også en af grundene til, at man har sådan et komponistensemble. Det er en del af kompo-nisternes bevidsthed. Vi er en del af et ensemble. Når vi komponerer, har vi hele tiden ensemblet ind over i tankerne.«

ML: »At antallet af komponister lige resulterede i 4 skyldtes det faktum, at der skulle være balance mellem antallet af musikere og komponister, endvidere at vi skulle have nok materiale til ensemblet.«

- Christine, havde du nogen som helst erfaring med ny musik før Nordlys?

CP: »Før Nordlys har jeg uropført stykker af Indra Rise, og Schnittke, endvidere fungeret som assistent i Athelas Sinfonietta Copenhagen. Med dannelsen af Nordlys fik jeg realiseret et ønske om at optræde mere solistisk med ny musik.«

CP: »Nordlys' egentlige debut var december 97 i Studie 2 med uropførelser af Martin Lohses Istid og Jørgen Messerschmidts Erosioner blandet med et mere traditionelt repertoire. Den oprindelige besætning bestod af mig selv på violin, Joachim Olsson på klaver, Fritz Berthelsen, klarinet, Joachim Laksov på cello. Fritz forlod ensemblet kort tid efter og blev erstattet af Maaike Scherjon. Siden da er der sket nogle udskiftninger, således at Nordlys foruden Joachim og mig i dag består af Asger Henriksen, klarinet, og Toke Møldrup, cello.

ML: »Fra starten af var Nordlys aktiv med at turnere og opsøge nye muligheder.«

CP: »Et eksempel er, at da Hans Werner Henze i foråret 1999 var i København i forbindelse med uropførelsen af sin 9. symfoni med Radiosymfoniorkestret arrangerede vi en koncert dagen før med bl.a. hans musik. Jeg havde også lejlighed til at spille for Henze. Det var en stor oplevelse.«

CP: »Et andet projekt, vi kom ind over, var Musikhøst festivalen sidste år, hvor vi opførte Road Movies af John Adams og Sonata-Seranata af Gunther Schuller. Den sidste ikke uden problemer! Til Schullers værk skulle der bruges 2 celloer, på den ene cello skulle stolen være filet helt flad, så at man skulle kunne spille på alle fire strenge på en gang. Vi havde skaffet en ekstra cello, men Joachim Laksov, vor daværende cellist, havde ikke fået filet stolen ned med det resultat, at Schuller ikke ville have at vi spillede hans stykke. Så der var total panik. Vi ringede rundt for at finde en stol, men uden resultat. Til sidst ringede jeg til den violinbygger, som havde lånt os den ekstra cello, og spurgte om vi ikke kunne købe stolen, det fik vi så lov til. Han tog kun 300 kr. for den.«

CBE: »Det var totalt kaotisk. Et kvarter før koncerten sad Gunther Schuller og jeg og filede løs på stolen med en fil og en hobbykniv! Heldigvis nåede vi det i 11. time, og Schuller var meget begejstret bagefter trods alt.«

- Nordlys har også arbejdet med udenlandske komponister, især australske Robert Liolini. Hvordan kom det samarbejde istand?

CP: »Han er efterhånden blevet en fast ven af ensemblet.«

CBE: »I forbindelse med et udvekslingsprojekt mellem det danske og australske kulturinstitut i 1998 blev Robert Liolini inviteret til Danmark. Efter et foredrag på Det Kgl. Danske Musikkonservatorium kom jeg i snak med ham og fortalte om Nordlys. Han mødte Christine, som lånte en cd med hans musik, og på den måde udvikledes et samarbejde, som indtil nu har resulteret i adskillige opførelser af hans musik, senest uropførelsen af Okinarra dette forår på Musikhistorisk Museum.«

CP: »Robert arbejder for tiden med et elektronmusikværk, som er en kooperation mellem bl.a. australsk og hollandsk statsradio - et projekt, hvor det er meningen, at Nordlys skal medvirke.«

CBE: »Robert Liolini er ikke den eneste udenlandske komponist, Nordlys har haft kontakt med. Faktisk har der løbende været etableret samarbejde med udenlandske komponister som fx Daniel Matej fra Slovakiet og Atanas Ourkouzounov fra Bulgarien. I år har vi samarbejdet med den unge amerikanske komponist Gregory Spears, som er udvekslings-student fra USA, og som jeg personligt tror, vi kommer til at høre mere til i fremtiden. På den måde prøver vi hele tiden at opbygge et netværk uden for Danmark.«

CP: »Det er ofte komponister, der arrangerer fx festivaler. Ved at spille deres musik kan vi komme til at spille koncerter, og de kan komme til Danmark og høre deres musik. Der er hele tiden udveksling.«

CBE: »Det jo ikke kun derfor, man gør det. Vi gør det naturligvis, fordi vi brænder for det, ellers gider vi selvfølgelig ikke at bruge tid på det.«

- Christine, hvilke reaktioner har I mærket fra komponisternes side?

CP: »Mange komponister er vilde med denne besætning. Jeg foretrækker den helt klart fremfor strygekvartet, det har en meget rigere klang med mange flere klangfarver, og klangen kan samtidig stadigvæk være egal, fordi klarinetten mikser så godt med strygerne, men den føjer alligevel også noget andet til. For mig er det en drømmebesætning.

Det ældste værk for Nordlys' besætning er Paul Hindemiths Kvartet fra 1938. Det kendeste værk er uden tvivl Messians Kvartet til Tidens Ende fra 1942, den har givet navn til besætningen, som kaldes Messian-kvartet. Flere nutidige danske komponister har skrevet for besætningen, bl.a. Niels Rosing-Schow, Karsten Fundal og Anders Nordentoft. Af den ældre danske generation har vi bl.a. spillet Ib Nørholms Essai réfléchi og Tage Nielsens A Winther's Tale. Af udenlandske komponister har vi specielt koncentreret os om østeuropæiske, bl.a. Pärt, Schnittke, Gubaidulina, men også Berio, Adams og Henze.«

- Hvad med koncertarrangørers og publikums reaktioner?

CP: »Herhjemme tager vi de steder, vi kan få. Mange af de traditionelle kammermusikforeninger og kammermusikfestivaler er ikke meget for ny musik, fordi det ikke er noget, der trækker publikum, og derved får de ikke så mange entré-indtægter. Det er jo lidt trist.

Publikummet for ny musik er ikke så stort, til gengæld kan man mærke, at dem som kommer ofte er meget begejstrede og får nogle oplevelser med sig hjem. Det virker, som om at den her ny musik gør et stort indtryk på folk. Hvis man spiller en Mozart-sonate dårligt, så siger folk: "Mozart er god, men hold da helt kæft hvor spillede de dårligt!" Når man spiller ny musik, er det vigtigt at være ekstra meget oppe på mærkerne og spille godt, ellers siger publikum: "Det er dårlig musik." De kan ikke høre, hvad der skyldes fortolkningen, og hvad der skyldes værket. Jeg fornemmer, at det gør et stort indtryk på folk, at komponisten er en fra deres egen tid. Komponisten har de samme erfaringer som lytteren, derfor går musikken tæt på dem. Det kan jeg tit mærke hos publikum, det er meget tilfredsstillende.

Det, der omvendt er mindre tilfredsstillende, er, at koncertarrangørerne er lidt bange for at satse på ny musik. Alligevel tror jeg de fleste kan lide det, når de giver det en chance.«

- Kan I fortælle lidt om det daglige arbejde?

ML: »Nordlys har løbende (ca. en gang om måneden) fællesmøde med regulær dagsorden, hvor vi opdaterer projekter, diskuterer eventuelt nye, diskuterer programpolitik etc. Nordlys fungerer meget demokratisk, og vi prøver så meget som muligt at delegere arbejdsopgaverne ud til de forskellige medlemmer.«

- Hvad er Nordlys' planer for fremtiden?

ML: »I den nærmeste fremtid skal Nordlys deltage i Suså-festivalen med bl.a. en uropførelse af Carsten. Dernæst ved Amager Kulturfestival i september. Den første oktober har Nordlys koncert i Studie 2 med uropførelser af bl.a. mig. Endvidere koncert på Den Anden Opera midt i oktober i forbindelse med Kulturnatten. Derefter koncentrerer Nordlys sig om indspilningen af vores første cd med musik udelukkende af Nordlys' komponister.

Forår 2001 byder indtil videre på koncert i Manziusgården i forbindelse med med Ny musik i Birkerød. Afslutningsvis koncert i Diamanten i april."

CBE: »På længere sigt er en af vore visioner at få et fast samarbejde i stand med udenlandske ensembler, der arbejder med samme koncept som os. Det er nyt her nordpå.

I Sydeuropa er det meget mere almindeligt. Vi har prøvet på at koble os på kontaktnet i udlandet. Vi arbejder på at få et tæt fremtidigt samarbejde med Miso-ensemblet fra Lissabon. Ensemblet er et projekt, der kører lige som Nordlys med komponister tilknyttet. De har deres eget pladeselskab og arrangerer deres egen ny-musik festival. En udveksling med ensemblet er under planlægning til foråret 2002.

Vi har endvidere kontakt med den italienske komponistsammenslutning Ananke, og det svenske Ensemble Ars Nova. På den måde prøver vi hele tiden at udvide vort netværk og skabe nye muligheder for dem og for os.

Hvad enten man kan lide det eller ej, så er Danmark en lille afkrog, specielt når man snakker om noget så smalt som ny musik. Hvis man har ambitioner om at nå noget større, så er det vigtigt at søge videre ud i Europa; for os har der specielt været tale om Italien og Portugal. Men det er også klart, at det er vigtigt for os at have et godt udgangspunkt herhjemme.«

ML: »Grunden til at vi har skabt dette ensemble er, at vi også til en hvis grad selv kan være med til at bestemme. Selv skabe sit eget miljø og gøre sig fri fra organisationerne, sådan skal det jo næsten være. De er jo styret af andre mennesker og deres smag og behov. Der er disse hersens forskellige platforme rundt omkring; det er ganske naturligt, men man må bare skabe sig sin egen, hvis man ikke skal gøre sig afhængig af, hvad der foregår alle andre steder.«

CBE: »Man finder ud af, hvor vigtigt det er at kende de musikere, man samarbejder med. Som komponist er man ofte alene i kompositionsprocessen. Fornemmelsen af et kontinuerligt samarbejde har været meget vigtigt for mig. Med Nordlys er det dejligt at have et forum, hvor man mødes og er fælles om at skabe nogle ting. Et af de nye områder, vi begyndt at arbejde med, er at blande ensem-bletes akustiske lyd med elektronik. I mit værk In the Picture lader jeg Nordlys spille oven over forskellige former for elektroniske landskaber.

Mine fremtidsudsigter med Nordlys drejer sig i høj grad om at inddrage mere elektronik, måske invitere gæstemusikere ind. Lige i øjeblikket arbejder jeg også med videomediet, bl.a på en video til Alarm 112. At få det visuelle ind over musikken betyder meget for mig. Lidt længere ude i fremtiden arbejder jeg på at få et samarbejde i stand med det amerikanske dansekompagni Balam fra New York, som jeg mødte under en tur til Bali i sommer.«

CP: »Mine fremtidsudsigter er, at vi 4 musikere skal spille endnu mere sammen og opbygge den kontakt, som man kan mærke hos sammentømrede ensembler som fx Borodin-kvartetten.

Her og nu arbejder jeg på min debut fra Det Fynske Konservatorium og glæder mig specielt til at opføre Penderecskis 2. violinkoncert med komponisten selv som dirigent.«

ML: »Hvad der virkelig har betydet noget for mig, er ensemblets klang. Når jeg komponerer, så har jeg Nordlys' klang i hovedet. Jeg ser hver enkel musiker for mig. Den nærmeste fremtid glæder jeg mig utroligt til vores cd-projekt, så stykkerne bliver helt pudset af. Lige som Carsten er jeg hooked på at arbejde mere med elektronik. Når jeg tænker på nye projekter, så er det nærliggende at tænke Nordlys ind i det, og på den måde er Nordlys blevet den base, jeg hele tiden kan arbejde ud fra.«

For yderligere oplysninger om Nordlys og opdateret koncertinformation:

Hjemmeside:

www.Nordlys-ensemble.dk

E-mail:

postmaster@nordlys-ensemble.dk

Nordlys komponister

Peter Navarro-Alonso (f. 1973), blev i 1992 optaget på Københavns Universitet, hvor han studerede filosofi, religionsvidenskab samt psykologi, i hvilket han i 1997 opnåede bachelorgrad. I 1995 blev han optaget på Det Kgl. Danske Musikkonservatorium med klassisk saxofon som hovedfag, og 1997 kom han endvidere ind på kompositionslinien. P.N. har skrevet musik bl.a. til Betty Nansen Teatret og Sjællands Symfoniorkester. Kammerkoret Hymnia har indsunget værket Palabremos på cd.

Martin Lohse (f. 1971), studerede fra 1990-1992 på Musikvidenskabeligt Institut. I 1995 blev han optaget på Det Kgl. Danske Musikkonservatorium med både komposition og teori som hovedfag, og i 1998 blev han udtaget til UNM Festivalen i Oslo. Hans værker er blevet opført bl.a på NUMUS festivalen i Århus, på Lousiana og i Danmarks Radio. M.L. har skrevet musik bl.a til Vokalgruppen Ars Nova og Sjællands Symfoniorkester.

Jørgen Messerschmidt (f. 1960), studerede fra 1982-1986 på Musikvidenskabeligt Institut og blev i 1996 optaget som kompositionsstuderende ved Det Kgl. Danske Musikkonservatorium.

Han har leveret værker bl.a. til Sønderjyllands Symfoniorkester og Esbjerg Ensemble og i 1996 deltog han i crossoverprojektet Den 3. Vej med værket Starbright til Aalborg Symfoniorkester. J.M. er prisvinder i International Themes of Jazz Contest i Monaco.

Carsten Bo Eriksen (f. 1973), studerede i 1993 på Berklee College of Music i USA. I 1995 blev han optaget på kompositionslinien ved Det Kgl. Danske Musikkonservatorium og i 1998 blev han udtaget til UNM Festivalen i Oslo. Hans musik er blevet opført bl.a. på Den Anden Opera og i Danmarks Radio, og han har skrevet værker til bl.a. Storstrøms Kammerensemble og Sjællands Symfoniorkester. C.B.E. er også aktiv som billedkunstner.

Uropførelser fra 1997 til 2000

1997

Martin Lohse: Istid (kvartet)

Jørgen Messerschmidt: Erosioner (kvartet)

1998:

Eva Noer Kondrup: PARA (kvartet)

Atanas Ourkouzounov (Bul): Mimetis (kvartet)

Carsten Bo Eriksen: Icon of Red Tears - Unattacked (violin og klaver)

Martin Lohse: Kanon og rytmiske glissader (cello)

Jexper Holmen: Diamonds Dissolved (kvartet)

Thomas Agerfeldt Olesen: Dedications (violin, cello og klaver)

Østen Mikal Ore: Wrong Note Samba (klarinet, violin og cello)

Kasper Jarnum: Another World (klaver)

1999:

Robert Lolini (Aus): Anyong Arirang (violin og klaver)

Carsten Bo Eriksen: In the picture (kvartet)

Martin Lohse: Haiku (kvartet)

Jørgen Messerschmidt: Prismer (klaver)

Michael Bønsdorf: På stilhedens vej (kvartet)

Carsten Bo Eriksen: Blue Spiritual Mysticism (violin, klaver og symfoniorkester)

2000

Peter Due: Romanze (violin og klaver)

Robert Iolini (Aus): Okinawa (kvartet)

Carsten Bo Eriksen: Azulejos of the half moon (violin, cello og klaver)

Derudover opførelser af bl.a.:

Ib Nørholm, Tage Nielsen, Anders Nordentoft, John Adams, Gunther Schuller, Paul Hindemith, Olivier Messiaen, Hans Werner Henze, Luciano Berio, Arvo Pärt, Poul Ruders, Simon Steen Andersen, Robert Lolini, Niels Rosing-Schow, Daniel Matej, Edina Hadizelimovic, Alfred Schnittke, Sofia Gubaidulina, Kryzstof Penderecki, Igor Stravinsky, Witold Lutoslawski, Edison Denisov.

Kommende uropførelser af bl.a.:

Peter Bruun, Lars Hegaard, Greg Spears, Albert Schnelzer, Jørgen Messerschmidt, Martin Lohse, Bo Andersen, Peter Navarro