Vi kom sent i gang - til gengæld holdt vi tidligt op

Af
| DMT Årgang 76 (2001-2002) nr. 06 - side 233-233

Artiklen er indscannet fra det trykte magasin; der tages forbehold for fejl

Annonce

Edition s

Annonce

Annoncér hos Seismograf

DiEM (Dansk Institut for Elektroakustisk Musik) kan ikke længere regne med tilskud fra Statens Musikråd. Denne beslutning er en af de mange ubehagelige konsekvenser af de markante nedskæringer på kulturområdet, som VK-regeringen har på deres forslag til finanslov.

Den elektroniske musik er et efterkrigstidsfænomen som havde sin første opblomstring ved elektronmusikstudierne i Paris, Köln og Milano i 1950erne. Allerede i 1960erne blev der oprettet tilsvarende studier i en lang række andre europæiske, herunder nordiske, byer. Men ligesom Danmark var meget længe om at tage den musikalske modernisme til sig, varede det også utrolig længe, inden vi fik taget os sammen til at oprette et professionelt ekviperet studie i offentlig regi. Det skete i 1987 med oprettelsen af DIEM i Århus, finansieret af Statens Musikråd.

Nu er jeg ikke absolut tilhænger af, at alt, hvad der er oprettet i statsligt regi, automatisk har krav på at modtage tilskud til evig til. Så hvis DIEM havde været en fiasko eller bare en betinget succes, ville jeg såmænd have haft forståelse for, at man lukkede for det statslige tilskud. Men det er der jo ikke tale om. DIEM har været en absolut succes-historie i det danske musikliv. Ikke bare er det lykkedes DIEM at skaffe kunder til butikken, men det er lykkedes at tiltrække skabende kunstnere fra såvel det såkaldt klassiske som det rytmiske miljø.

Dertil kommer, at DIEM gennem en udstrakt kursus- og koncertvirksomhed samt ved gennemførelsen af forskningsprojekter, der har vakt berettiget opmærksomhed verden over, har levet op til sit formål i dettes fulde bredde. Og det er ikke bare noget, vi selv synes. Placeringen ved DIEM af ICMA's (International Computer Music Association) konference i 1994 skal i høj grad ses som en anerkendelse af DIEMs status som et væsentligt center for computermusik på verdensplan.

DIEM har opnået betydelig støtte til gennemførelsen af sine projekter fra bl.a. Statens humanistiske Forskningsråd og Kulturministeriets Forskningsudvalg; men det er utopisk at forestille sig, at DIEM vil kunne fortsætte sine aktiviteter alene på sådanne ad hoc-bevillinger fra forskellige offentlige og private fonde o.l.

Jeg har svært ved at forestille mig nogen institution, der i højere grad end netop DIEM lever op til den nye VK- regerings/kulturministers erklærede ønske om at styrke IT-området, satse på kvalitet, styrke provinsen og skabe forbedrede udfoldelsesmuligheder for skabende kunstnere.

Om det er uvilje eller uvidenhed, der er baggrunden for musikrådets ødelæggende beslutning om at standse den løbende driftstøtte til DIEM, skal blive interessant at følge. Er der tale om uvilje, er der næppe meget at komme efter. Men er der tale om uvidenhed, kan man håbe på, at rådet vil lade sig belære om, at DIEM er en særdeles succesfuld og uundværlig del af det danske musikliv. En institution det har taget 20 år at bygge op, men som kan rives ned på et enkelt. Hvis ikke musikrådet kommer på bedre tanker, vil man med en let omskrivning af et jysk mundheld kunne sige om den danske indsats på elektronmusikområdet: "Vi kom sent i gang - til gengæld holdt vi tidligt op".

Finn Egeland Hansen"

Årgang 76/2001-2002, nr. 06