Musik kan blive for subjektiv

Af
| DMT Årgang 76 (2001-2002) nr. 08 - side 297-299

Artiklen er indscannet fra det trykte magasin; der tages forbehold for fejl

Af THOMAS MICHELSEN

Den 10. maj fyldte Erik Jørgensen 90. For omkring et halvt år siden mistede han sin elskede hustru, og det, lægger han ikke skjul på, var et uoverkommeligt tab. Hans gang er besværet, og hukommelsen er ikke på alle punkter knivskarp. Men han insisterer på præcision i formuleringerne, og han generer sig ikke for brysk at affærdige spørgsmål, han opfatter som tåbelige eller uforståelige.

Jeg mødte Erik Jørgensen hjemme hos ham selv i huset i Birkerød. Vi satte os ned med et glas rødvin i stuen mellem flygel, noder og bøger, mens regnen trommede på det store ateliervindue, som ægteparret i sin tid fik installeret efter inspiration fra en bekendt, der var billedhugger.

Bevidst og ubevidst

- Kunst kan blive for subjektiv, har du hævdet. Det er det, du har kaldt for dårlig ånde i musikken. Har inspirationen fra dodekafonien, som i slutningen af 1950erne blev et vendepunkt for dig, stadig en rolle at spille i din musik?

Det begynder med tavshed. Så en indrømmelse:

"Jeg kan altså ikke huske det, for nu kommer der jo ikke mere fra mig."

- Klarinettrioen fra 1997 er det sidste, du har lavet. Har inspirationen fra modernismen noget at betyde i det værk?

"Arh... nej nu bliver det for svært. Jeg er ikke sådan reflekterende i den forstand. Det er ikke til at svare på. Du kunne lige så godt spørge: "Hvorfor ånder du? Kan du gøre rede for din ånding?" Vi diskuterer intellektuelt, men musikskabelse foregår ikke intellektuelt."

- Men man kommer vel ikke uden om et vist intellektuelt element? Eller et vist håndværksmæssigt element? Du overrasker mig, må jeg sige. Jeg troede, du havde en anden holdning til det at komponere?

"Nej. Nej. Det er sådan noget af en ekstase, musik ... ikke i højtidelig forstand, men altså: Dér har vi det, og så kommer det - og så er det enten rigtigt eller forkert."

- Så kan man mærke, om det er rigtigt eller forkert?

"Ja. Det er et vekselspil mellem bevidst og ubevidst."

Samtalen drejer ind på østlig mystik, som Erik Jørgensen - med større og mindre held, som han siger - har søgt at praktisere. Vi berører zenbuddhisme og kunsten at skyde med bue og pil. Skal man ramme en skraldespand med en sølvpapirskugle, lykkes det også bedst, hvis man ikke tænker, før man kaster, siger jeg og mindes min skoletid. Det er lidt på den måde, en kunstner arbejder, mener Erik Jørgensen med tanke på sin musik. En del af processen er bevidst, men hele processen kan aldrig blive det.

Ingen begreber

- Bladrer man din værkfortegnelse igennem, ser man, at kammermusikken fylder meget. Hvordan kan det være?

"Ja - det er vel fordi, det er noget nemmere at få opført. Åh Gud, hvad har jeg ikke liggende af uopførte ting! Danmarks Radio kan ikke li' mig! Jeg har masser af store værker liggende."

- Hvad er det for store værker?

"Jeg har en klaverkoncert og en pastorale ..."

- Du har en klaverkoncert liggende?

"Den har aldrig været spillet. Koncert for klaver og lille orkester."

- Det fremgår af din værkfortegnelse, at du reviderede den så sent som sidste år?

"Ja, jeg havde i den første orkesterversion to horn, og det er upraktisk, for en sinfonietta består kun af soloinstrumenter. Derfor reducerede jeg orkestret til et horn. Det er den faktisk blevet bedre af. Rigtigere af. Og det var heldigvis så nemt, at der hvor det andet horn var i gang, der var fagotten tavs over store strækninger, så jeg erstattede bare hornet med en fagot."

- Skrev du koncerten alene for din fornøjelses skyld?

"Jamen, alt, hvad jeg har skrevet, har kun været for fornøjelsen! Jeg ved ikke, hvad man skal kalde den der arbejdstrang eller lyst. Jo, Stravinsky har et pragtfuldt ord for det: "Jeg kender ikke til inspiration, kun til appetit.""

Jeg spørger til modsætningen subjektiv/objektiv musik, men Erik Jørgensen fejer spørgsmålet til side som komplet uforståeligt:

"Altså! Jeg kender overhovedet ingen begreber om musik. Det er ligesom at spørge: "Lægger du vægt på at ånde?""

- Og hvad med det at lægge vægt på det smukke i musikken?

"Det spørgsmål kan ikke stilles. Nogle mennesker synes, dét er smukt, andre synes, noget andet er smukt. Jeg laver det, jeg gerne vil høre selv."

- Hvordan har du konkret arbejdet?

"Jeg har altid været uhyre disciplineret. Jeg har jo et lille arbejdshus i haven, der er jeg altid gået over. Jeg er stået op, har spist lidt morgenmad ... ja, altså ikke nu, nu kan jeg jo ikke noget ... men i gamle dage, tidligere. Så tog jeg min lille morgencykeltur, og så gik jeg over i mit hus, og ofte, når jeg om morgenen gik fra hoveddøren og over til mit hus, var jeg så koncentreret, at jeg vidste præcis, hvad jeg ville lave."

- Hvor længe kunne du så arbejde?

"Jeg kunne arbejde formiddag og lidt af eftermiddagen."

- Med en frokostpause undervejs?

"Ja, i høj grad. Frokost- og hvilepause."

Ung i Genève

Vi taler om påvirkninger fra andre kunstnere, Schönberg, Webern og Stockhausen, der er berørt i komponisten Jan Maegaards samtale med Erik Jørgensen. Jeg benytter lejlighjeden til at spørge til en detalje i Erik Jørgensens biografi, som jeg længe har haft lyst til at få uddybet: Mødet med dirigenten Hermann Scherchen, som den unge Erik Jørgensen opsøgte ved et direktionskursus i Genève i 1936.

"Det var jo et meget internationalt selskab, altså eleverne. Der var både spaniere, polakker, franskmænd og så videre og så videre. I 1936. Ja ... Med den største frejdighed tog jeg til Genève! En frejdighed jeg ikke fatter i dag! Men dengang kastede jeg mig ud i det som det naturligste af alting."

- Hermann Scherchen var jo kendt for sit engagement i ny musik. Hvordan oplevede du hans undervisning?

"Jeg fik noget af et chock, da jeg så ham. Han lignede sådan en rigtig ..." Erik Jørgensen smager på ordet, "en rigtig germaner. Stor, kraftig, grov i munden. Jeg kan huske en dag i undervisningstiden, hvor jeg var sådan lidt frisk over for ham. Jeg tænkte ikke selv på, at når jeg talte med ham, så pegede jeg på ham. Så sagde han: "Wenn Sie auf mich zeigen, dann spucke ich Ihnen!" Ha, ha! Det ville han tillade sig! At spytte på mig. Det var et humoristisk ping pong-spil. Sådan var det ofte."

- Hvilket repertoire koncenterede I jer om. Var det ny musik?

"Nej. Det var klassisk, helt igennem. Beethovens første symfoni blev gennemgået og så videre og så videre, og ved afslutningseksamen var der journalister til stede ... ja, jeg har dirigeret Genèves symfoniorkester i en sats af Beethovens første symfoni. Det er da meget sjovt."

- Kan du huske, hvilken sats du fik?

"Ja da! Jeg fik tredje sats. Den passede til mit temperament."

Så er vi stille lidt, inden Erik Jørgensen fortsætter: "... jeg husker en episode fra Genève. Der var to kvinder på holdet, en polak - hun var skrap - men så var der også en pige fra Genève. Scherchen sagde til hende, at hun skulle tage sig af mig. Han gennemskuede, helt psykologisk rigtigt, at jeg havde vanskeligt ved at komme til rette med min omverden, og det sagde han til hende."

- Tog hun sig så af dig?

"Ha, ha! Jeg ventede lige præcis det dér. Jeg fortalte en gang Mogens Andersen historien, og han sagde også: "Tog hun sig så af dig?" Så sagde jeg: "Ikke tilstrækkeligt!""

Spået som nyfødt

Hvornår kom musikken ind i Erik Jørgensens liv? Jo, komponisten, der også uddannede sig til pianist, bad selv om at gå til klaverspil, da han var dreng. Familien boede på Vesterbrogade 22, og forældrene dyrkede musik på amatørplan.

- Din far var vingrosserer?

"Min far havde sin vinkælder i huset. Han spillede violin til husbehov, men han var bestemt ikke nogen udpræget forretningsmand. Han var meget, meget optaget af sjælelivet og mystikken. Han var mystiker. Høj frimurer og alt det der! Han benyttede lejligheden, da en berømt fransk clairvoyant var her i København, og ville, at jeg nyfødte barn skulle spås. Jeg skulle holde en lille guldmedaljon i hånden, og så gik han med den til clairvoyanten, og så spåede han mig, at jeg skulle blive kunstner. Derfor gik det jo så nemt for mig med at vælge vejen, fordi min far troede jo fuldt og fast på den spådom dér!"

- Så du har aldrig mødt modstand hos din far, fordi du ville være musiker og komponist?

"Aldrig! Han har støttet mig til det yderste! Mine forældre gjorde alt for mig. Alt! Jeg har også en bror og en søster, vi er kunstnere alle sammen - på godt og ondt."

- Og din mor?

"Min mor sang i Cæciliaforeningen under Frederik Rung. Det var før min tid. Meget tidligt gik hun til koncerter med mig. Jeg har hørt og set Sibelius dirigere i København."

- Hvordan var det?

"Det var, sådan at jeg fik næseblod af betagelse!" griner Erik Jørgensen: "Det var i 1924. Jeg tror, jeg var 12 år. Det var en gigantisk oplevelse. Jeg tror, det var syvende symfoni. Den var lige kommet. Og Finlandia, selvfølgelig. Det var nok under Finlandia, at jeg fik næseblod. Sibelius lignede sådan et fjeld. Voldsomt barsk! Det var i Odd Fellow Palæet. Og selvfølgelig har jeg set Stravinsky, mange gange. Så har jeg også set Bartók, endda spille klaver, i København."

- Det må have været fabelagtigt?

"Jeg var så ung, så jeg kan slet ikke huske det. Han så bare så mærkelig ud, sådan meget gammeldags, med langt hår, og jeg forstod ikke et ord af hans musik."

Et par dage senere ringer Erik Jørgensen. Han er kommet i tanker om endnu en oplevelse, han synes, jeg skal have med. Den handler om Carl Nielsen. Året var 1931, Carl Nielsens dødsår. Erik Jørgensen skulle til orgeleksamen, og Carl Nielsen var censor.

"Hvad vil De spille?", spurgte den store lille komponist på godmodigt fynsk.

"Bachs Præludium og fuga i e-mol", svarede Erik Jørgensen.

"Kan De spille fugaen?" spurgte Carl Nielsen.

"Ja", svarede Erik Jørgensen.

"Så gør det."

"Og idet jeg så spiller, mærker jeg pludselig den lille mand sidde ved siden af mig på orgelbænken. Der sad han, mens jeg spillede," mindes Erik Jørgensen, "Og så bagefter sagde han: "Nå, men det gik jo godt." Ja det var bare den historie, jeg syntes, du skulle have med." Jeg takker og lover at ringe igen, hvis jeg måtte have flere spørgsmål.

Thomas Michelsen er musikanmelder og -journalist ved Politiken.

Erik Jørgensen

Født 10. maj 1912 i København som søn af vingrosserer C.V. Jørgensen. Begge forældre musikalske og kulturinteresserede. Uddannet som organist og pianist. Kompositionsstudier hos Finn Høffding. Overværede Wagnerfestspillene i Bayreuth i 1930. Tog organisteksamen i 1931, men har ikke gjort brug af den. Komponistdebut med Concerto grosso i 1935. Dirigentstudier hos Hermann Scherchen i Genève 1936. Frie musikstudier i Paris 1938, deltagelse i ISCM, Köln 1960 og i sommerkurserne i Darmstadt 1962. Musiklærer, senere docent, i musikteori og -historie ved Statens Institut for Blinde og Svagsynede i København 1947-82.

Værkliste

Concerto grosso (1933-1934)
Tre vekselsange (1934)
Koncert for violin og strygeorkester med klaver (1935)
Havet (1936)
Introduktion og tema med variationer (1937)
Concertino (1938)
Rapsodi for violin og klaver (1939-1940)
Sonatine for klarinet og fagot (1942)
Modello per archi (1957)
Figure in tempo (version for cello og klaver) (1960-1961)
Kvintet (1962-1963)
Modello II per voci e strumenti (1963)
Astrolabium (1964)
Piece for String Quartet (1964-1965)
Notturno per orchestra (1965-1966)
Variazioni per pianoforte (1966)
Konfrontationer for orkester (1967-1968)
Figurer i tid - tegnet af cello og slagtøj (1968)
Skyggen af en drøm (1969)
Ham og hende for SATB(1970)
Improvisationer for blæserkvintet (1971)
Movimenti per flauto dolce (1972)
Eventyret (1973-1977)
Stemninger og tilstande (1973)
Kvartet for blokfløjter (1975)
Fragmenter af Højsangen (1978)
Ode til en græsk vase (1979-1980)
Orkestersuite af operaen Eventyret (1979)
Fantasia per organo (1980)
Symfoni (1981)
Kvintet for slagtøj (1982)
12 Strofiske sange (1983)
Capriccio for sopraninoblokfløjte (1983)
4 Sange til tekster af Poul Borum (1984)
5 Kærlighedsepigrammer (1986)
Conductio (1986)
Symbiose (1987)
Arabesk (1988)
Dobbeltspil for kontrabas og klaver (1988)
Dobbeltspil for kontrabas og orgel (1988)
Musik for harpe (1988)
Koncert for slagtøjstrio (1990)
Strygekvartet nr. 3 (1990)
Koncert for klaver og lille orkester (1992-1993)
Arabesk (1994)
Fragment af Gurresange (1994)
Landskab (1994)
Momento Musicale (1994)
Pastorale (1994)
Introduktion og presto (1995)
Introduktion og presto - i version for obo, klarinet, saxofon og fagot (1997)
Trio for klarinet, violoncel og klaver (1997)

Værklisten suppleret med detaljerede oplysninger om varighed og besætning findes på MICs værkdatabase: www.mic.dk

Årgang 76/2001-2002, nr. 08