BØGER

Af
| DMT Årgang 77 (2002-2003) nr. 06 - side 215-215

Artiklen er indscannet fra det trykte magasin; der tages forbehold for fejl

  • Annonce

    Spor Festival
  • Annonce

    Man skal høre meget

Ved Erik H. A. Jakobsen

Christina Tobeck: Karl-Birger Blomdahl. En musikbiografi. Skrifter från Institutionen för musikvetenskap, Göteborgs universitet, nr. 73, 2002. To bind, indbundet (472 + 467 sider). ISBN 91-85974-70-6. SEK 636,00, plus fragt. Bøgerne sælges ikke via boghandlere, men kan bestilles direkte hos: musikfacetter@telia.com

I indledningen til nærværende storværk om den svenske komponist, pædagog, debattør, m.m. Karl-Birger Blomdahl (1916 - 68) skriver forfatteren, Christina Tobeck, at litteraturen om Blomdahl er ganske begrænset. Det må egentlig undre, al den stund Blomdahl i høj grad satte sit fingeraftryk på udviklingen af svensk musikliv i 1950erne og 1960erne. I hans egen levetid blev der skrevet en række tidsskriftartikler om komponistens værker og æstetiske orientering, og i Wallners Vår tids musik i Norden (1968) sættes Blomdahls produktion ind i en musikhistorisk sammenhæng. Men nogen egentlig, selvstændig biografi er det aldrig blevet til. Det skulle der imidlertid - næsten - være rådet bod på med Tobecks monumentale afhandling. Når jeg indsniger et 'næsten', skyldes det, at Tobecks afhandling kun går frem til de to hovedværker, 3. Symfoni fra 1950 (med titlen Facetter) samt oratoriet I speglarnas sal fra 1951-52.

Perioden frem til disse værker behandles til gengæld indgående, både biografisk og værkanalytisk.

Tobeck anfører fire grundlæggende formål med afhandlingen:

• At undersøge hvorledes Blomdahl i tiden op til 1950 ændrer sit holdning til at lade ekstra-musikalske faktorer påvirke og afspejles i sine kompositioner,

• At belyse forholdet mellem ord og toner i værkerne for derigennem at påvise:

• Hvilke ekstra-musikalske ideer Blomdahl gestalter, samt endelig

• At undersøge relationerne mellem liv og værk.

Disse fire målsætninger forfølger Tobeck gennem en minutiøs, kronologisk kortlægning af det biografiske, krydset med værkanalyser. Dynamikken opstår naturligvis, hvor disse to spor møder hinanden.

Tobeck påviser mange kompositoriske genspejlinger af forandringerne i Blomdahls liv, anskuelser og samtid. Således omsvinget fra fascinationen af Hindemith og Ny saglighed til en større interesse for ekspressivitet og for klang/klangfarve.

De usikre år under 2. verdenskrig gjorde et stort indtryk på Blomdahl. Han var dybt bekymret for fremtiden og kunstens skæbne i et muligt fascistisk Europa. I denne sindstilstand var Ny saglighed et utilstrækkeligt medium kunstnerisk udtryk. Den store Europa-rejse 1946-47 havde også vidtrækkende betydning for Blomdahl. Her mødte han - især i Paris og Rom - en lang række af tidens indflydelsesrige komponister og hørte mange af deres værker. Det meste af dette var nyt for ham, da Sverige generelt havde været isoleret under krigen.

Der bestod dog et par vigtige kontakter til danske komponister. Med Leif Kayser korresponderede han hyppigt - de to mødtes også i Rom - og til Vagn Holmboe knyttedes i midten af 40erne en kontakt, der varede livet igennem. Omslaget til disputatsen er i øvrigt en gengivelse af en tegning lavet af Meta Holmboe, inspireret af netop 3. Symfoni.

Blomdahl var også med i den legendariske Mandags-gruppe (sammen med bl.a. Sven-Erik Bäck, Hans Leygraf og Ingvar Lidholm), hvor han var den nok varmeste fortaler for 'absolut musik'. Alligevel kan en række eksempler på fx litterær påvirkning eftervises, ligesom Blomdahl gradvis ændrer sin opfattelse. Dette kan bl.a. ses i tilfældet med Pastoralsvit for strygeorkester fra 1948. Ud over inspirationen fra digte af Erik Lindegren har Blomdahl - i udformningen af Pastoralsvit - formodentlig været påvirket af Schönbergs Verklärte Nacht, som han hørte i Rom i 1947.

Påvirkning fra Schönberg - og nu også dodekafonien - kan genfindes i 3. Symfoni, der samtidig kan ses som en af Blomdahls stærkeste kompositoriske reaktioner på Verdenskrigens rædsler.

Digte af Erik Lindegren er også udgangspunktet for det store oratorium I speglarnas sal fra 1951-52, der samtidig var Blomdahls første større vokalværk. I grunden bemærkelsesværdigt, når man betænker, at Blomdahl hos Hilding Rosenberg drev intensive kompositionsstudier på baggrund af Jeppesens lærebog i Palestrina-kontrapunkt. Desuden er det horisontale - polyfone - kompositionsprincip et gennemgående træk i mange af Blomdahls værker, ofte i en delvis seriel udgave.

Med Symfoni nr. 3 og I speglarnas sal slog Blomdahl igennem internationalt, og her afrundes også Tobecks disputats. Den grundige redegørelse for Blomdahls livsrejse indtil dette tidspunkt er velskrevet og ikke specielt svær at læse. Især de biografiske afsnit er både spændende og medrivende. Som læser får man en lang række periodespecifikke detaljer og beskrivelser, der på glimrende vis placerer Blomdahl i hans tid og anskueliggør, hvorledes mennesket formes af den verden, han møder. Og dernæst hvorledes dette indløses kunstnerisk.

De værkanalytiske afsnit kræver naturligvis, at man pudser brillerne, men stadigvæk er teksten befriende 'afakade-miseret'. Skønt at opleve en forsker, der kan formidle.

Tobecks primære styrke ligger naturligvis i, at hun for det første har fået fremdraget så mange biografiske detaljer, og dernæst at hun får disse integreret i værkanalyserne, enten direkte eller som en baggrund for dybere perspektivering og forståelse. Teksten suppleres med en del sort/hvide fotos samt en lang række nodeeksempler fra både trykte udgivelser og manuskripter. Med værket disputerede Tobeck for doktorgraden i musikvidenskab. Forsvaret fandt sted i Radiohuset i Stockholm, hvor Blomdahl bestred så central en post.

Om Blomdahls virke som ordførende for musik- og avantgardekunstforeningen Fylkingen, som konsulent og senere chef for musikafdelingen ved Sveriges Radio og som professor ved Musikhögskolan i Stockholm, og om senere værker som fx Aniara - om dén historie må der fortælles på et andet tidspunkt. Christina Tobeck har givet bolden op, og det har hun gjort fornemt."