Spil, tegn og Meddelelser

Af
| DMT Årgang 78 (2003-2004) nr. 01 - side 23-25

Artiklen er indscannet fra det trykte magasin; der tages forbehold for fejl

Annonce

Podcast om Else Marie Pade

Annonce

Edition S-annonce

György Kurtág på compact disc


Af Erik Christensen

Udtryk, rum, følelse

Nye Kurtág-lyttere kan begynde med portrætkoncerten, optaget i Salzburg den 10. august 1993 og udgivet på en dobbelt-cd på plademærket col legno. Den viser de mange sider af Kurtágs musik: Traditionsbevidsthed og grænseoverskridelse, den sære sarthed og det desperate skrig, det ungarske og det europæiske, teksttolkning og klangfølsomhed, det elementære og det forstyrrende, sorg og humor.

Koncerten er et "komponeret program" (se artikel om det komponerede program andetssteds i dette nummer, red.) af værker fra 1961 til 1992, spillet med præcision og nærvær af musikere, der har arbejdet tæt sammen med komponisten. Det mest overraskende værk er Samuel Beckett: What is the Word, op. 30b fra 1991 for recitation, vokalensemble og kammerensemble. Her er det, som om musikken bliver opfundet helt forfra med mumlen og hvisken, skrig og støj, uventede udbrud, fragmenter af noget bekendt, Becketts lavmælte ord og instrumenternes fritstående klange - en ærlig, forfinet og jordbunden musik, som vækker undren og lydhørhed.

Centralt i portrætkoncerten står de to søsterværker ... quasi una fantasia ... op. 27 nr. 1 og Dobbeltkoncert, op. 27 nr. 2 for klaver, cello og to ensembler (1987-90). Dobbeltkoncerten er på én gang traditionel i sin tilknytning til Bartóks rytme- og klangverden og moderne i sin diskontinuitet af brat skiftende hændelser. ... quasi una fantasia ... bevæger sig mellem ekstreme kontraster: Enkel skalabevægelse (der får en særlig drejning, som narrer øret), truende klange, jammerskrig, drømmende velklang. Her bliver det nænsomme og det voldsomme nært beslægtet.

Som indledning til portrætkoncerten har Kurtág sammensat en Indføring til op. 27 - et forløb af ni korte stykker udvalgt fra tiden 1961-92, som peger frem mod de to søsterværker, og som viser Kurtágs spændvidde fra atonalitet til næsten-tonalitet, fra indadvendthed til heftighed, fra eksperiment til genkendelighed, og hans evne til at lytte sig ind i instrumenters og stemmers nuancer og udtryksregistre. Koncertoptagelsen rummer også værker for sopran og klaver, et udvalg af klaverstykkerne Játékok spillet af Márta og György Kurtág, og Grabstein für Stephan for guitar og instrumentalgrupper fra 1989, hvor nøgne arpeggioklange af guitarstrenge udtrykker sorg over en nær vens død.

På en Deutsche Grammophon-cd er Grabstein für Stephan sat sammen med et værk Af Karlheinz Stockhausen, som fik en særlig betydning for Kurtág. Det var Gruppen für drei Orchester, som Kurtág hørte på bånd i 1958, da han besøgte Stockhausen i Köln - et værk hvis righoldighed og vilje til nytænkning gjorde et overvældende indtryk. Tredive år senere husker Kurtág Stockhausens rumvirkninger og lader instrumentgrupperne i Grabstein für Stephan spille fra forskellige retninger i koncertsalens rum. Cd-indspilningen med Berliner Filharmonikerne og dirigenten Claudio Abbado omfatter også en live-optagelse af Kurtágs Stele fra 1994 - endnu et "gravskrifts-værk" , som er Kurtágs første værk for stort symfoniorkester.

Eksperiment, teksttolkning, bevægelse

Kurtágs musik tog en ny retning efter et ophold i Paris 1957-58, hvor han studerede hos Milhaud og Messiaen og gik i "kunstnerisk psykoanalyse" hos den ungarske psykolog Marianne Stein. I en alder af 33 år markerede Kurtág en ny begyndelse ved at forkaste de fleste af sine hidtidige værker og give sin nye strygekvartet fra 1959 opusnummeret 1.

Cd'en Works by György Kurtág udgivet af Hungaroton giver et stærkt indtryk af nogle værker som markerer Kurtágs nyorientering: Det kortfattede, aforistiske og de store kontraster i Otte klaverstykker op. 3 (1960) og Otte duetter for violin og cimbalom op. 4 (1960-61). Koncentrationen om at skabe musik af næsten ingenting i Fire sange til digte af Janos Pilinszky op. 11 (1975-76), hvor en mandsstemme skaber intenst udtryk af ganske få toner. Og kraftpræstationen i den første store sangcyklus, den 40 minutter lange Peter Bornemiszas udsagn. Koncert for sopran og klaver op. 7 fra 1968, hvor Kurtág for første gang udfolder og udvikler sin evne til at tolke og dramatisere en tekst i musik.

Peter Bornemisza var en ungarsk barokdigter, protestantisk reformator og religiøs mystiker, der levede fra 1535 til 1584. Fra hans bekendelsesskrift Djævelens fristelser har Kurtág udvalgt frygtindgydende digte om djævlebesættelse, om syndens hæslighed og dødens gru, men også om hjertets håb og naturens genfødsel om foråret, og tolket dem i en højekspressiv musik, hvor sopranstemmen synger med og mod et komplekst, virtuost, ekstremt bevægeligt klaverparti, et orkester for to hænder. Teksterne er på ungarsk, men en engelsk oversættelse gør det muligt at følge musikkens dramatiske udsving fra feberagtig ophidselse gennem dødens mørke til forårets blomstring og jubel.

Hungaroton-cd'en rummer ikke alle værker fra Kurtágs nye begyndelse, men andre cd-udgivelser bidrager til et helhedsbillede. Kurtágs Blæserkvintet op. 2 fra 1959, der afprøver forskellige kompositionsteknikker og udtrykskarakterer i otte korte satser, er indspillet af Berliner Filharmonikernes blæserkvintet på plademærket BIS og af Aulos Kvintetten på Koch Classics. Splinters op. 6c (1962-73) for det ungarske strengeinstrument cimbalom er udgivet sammen med andre cimbalom-værker på det nye plademærke BMC, Budapest Music Center Records.

Mikroformer og traditionsbevidsthed

Den ungarske Keller Kvartets cd Musik für Streichinstrumente, udgivet af ECM, er en stimulerende indgang til Kurtágs tre strygekvartetter. Her hører vi en intens udførelse af Strygekvartet op. 1 fra 1959, som blev en ny begyndelse på Kurtágs livsværk, provokeret af psykologen Marianne Steins opfordring til at komponere kortfattet med enkle midler, og af György Ligetis elektroniske værk Artikulation, der ramte Kurtág som et chok, da han hørte det i Köln i 1958, og som blev et forbillede for ham.

Strygekvartetten er i seks korte satser, komponeret med omhu, vildskab og formbevidsthed. Her udnytter Kurtág alle strygernes virkemidler til at skabe en udtryksstærk, gennemsigtig musik: Gestus, accenter, tremolo, pizzicato, glidetoner, flageoletter og overtonespektre, rytmer, fortætninger og forsvindinger, dialoger, ekkoer og polyfoni, melodi og punktuel sats, syngende, hvislende og skrabende klange.

Knap tyve år senere har Kurtág fortættet sin musik til aforistisk korthed. I 12 mikroludier for strygekvartet op. 13 fra 1978 rendyrker han det præcist formede udtryk med direkte virkning på krop, sanser og følelse: Sitrende nærvær, hjertegribende klang, pludselig heftighed, sælsomt swingende dans. Den tredje strygekvartet Officium breve op. 28 (1989) er et mini-requiem til minde om den ungarske komponist Andreae Szervansky. Endnu et sorg-værk i 15 satser, der nænsomt og vedholdende søger de stille, dybe, smertefulde og livsbekræftende emotioner.

Kurtágs opus 5 hedder Jelek - det betyder "Tegn", komponeret for bratsch 1961, siden trukket tilbage og genopdukket 1994 i en revideret version til bratschisten Kim Kashkasian. Seks aforistisk-gestiske stykker, som Kashkasian har indspillet for ECM sammen med ni nye Stykker for bratsch (1987-94). De nye stykker er musik der nærmer sig talesprogets prosodi og artikulation, heriblandt et "Kromatisk skænderi" og "Tøvende ord", som er en hyldest til John Cage. På samme cd findes Kurtágs trio Hommage à R. Sch. op. 15d (1979-90), skrevet for klarinet, bratsch og klaver - samme besætning som Robert Schumanns Märchenerzählungen, som også er med på cd'en. Seks satser med klare hentydninger til den tyske romantik og til de roller, som Schumann levede sig ind i: Den lyriske Eusebius, den stormfulde Florestan og den afklarede Mester Raro.

To af Jelek- stykkerne findes også i en version for cello, indspillet med fin fornemmelse af den franske cellist Jean-Guihen Queyras på plademærket harmonia mundi sammen med fire andre Kurtág-stykker og Zoltán Kodálys store Sonate for solocello.

Og både Jelek og Hommage a R. Sch. findes i en bemærkelsesværdig dansk indspilning med Claus Myrup, bratsch, Lotte Toftemark, klaver, og John Kruse, klarinet, udgivet af plademærket Classico. De tolker Kurtágs musik med forfinet nuancering af klang og dynamik, intimt samspil hvor instrumenterne synes at vokse ud af hinanden, og sans for Kurtágs udbrud af vildskab og smerte.

De store sangværker

Kafka-Fragmenter op. 24 fra 1986 for sopran og violin er et mesterværk i teksttolkning. Teksterne er 40 korte f ragmenter fra Franz Kafkas dagbøger og breve - små dagligdags iagttagelser, eftertanker og ordspil, ofte paradoksale eller ironiske. Violin og sopranstemme er ligeberettigede partnere, der ledsager og afbalancerer hinanden, ofte lavmælt med enkle virkemidler, men også jagende, protesterende eller tænderskærende. I et af fragmenterne spiller to violiner czardas i den elektriske sporvogn i Prag. Flere tekster handler om bevægelse, som umiddelbart "oversættes" til musikalsk bevægelse: Gang, spring, forbikørende tog, barnets første skridt, slanger der kryber i støv. Ofte er det en usikker eller tøvende bevægelse. Et fragment, der tilegnes Pierre Boulez som en "hyldest-meddelelse" lyder: "Den sande vej går over et reb, der ikke er udspændt højt oppe, men lavt over jorden. Dets formål synes at være at få nogen til at snuble, snarere end at være til at gå på." Kafka-Fragmenterne er indspillet på Hungaroton med finfølelse af Adrienne Csengery, sopran og András Keller, violin.

Adrienne Csengery er operasanger i Budapest. Samarbejdet mellem hende og Kurtág begyndte med indstuderingen af Budskaber fra afdøde frøken R.V. Trussowa op. 17 (1980), et bestillingsværk til det franske Ensemble InterContemporain og Pierre Boulez. Også dette værk er indspillet af Csengery på en Hungaroton-cd. I skrivende stund har jeg ikke haft denne cd i hænde eller i ørerne, men jeg er ikke tvivl om, at den er af fin kvalitet.

En konkurrerende cd af høj kvalitet er udgivet af SONY. Her er Rosemary Hardy solist i Budskaber fra afdøde frøken R.V. Trussowa, som er komponeret til 21 digte af den russiske digter Rimma Dalos - en dramatisk sangcyklus om ensomhed, eksalteret erotik, glæde, resignation og bitterhed. Peter Eötvös dirigerer Ensemble Modern. På samme cd spiller ensemblet en monumental og nænsom udgave af ... quasi una fantasia ..., og Christine Whittlesey er solist i endnu en heftig og inderlig sangcyklus, Scener fra en roman op. 19 (1982) for sopran, violin, cimbalom og kontrabas til russiske digte af Rimma Dalos. Det er igen en kvindes kærlighedshistorie med stærke vokale og instrumentale udtryk for bønfaldelse, opløsning, drøm, dans, nøgenhed, kulde og håbløshed.

Tegn, spil og meddelelser

Det er især pladeselskabet ECM, der har satset på at udgive Kurtág. Foruden de nævnte er en sats af den tidlige, romantisk klingende Bratschkoncert (1954) indspillet med Kim Kashkasian som solist, og der er endnu to væsentlige udgivelser. Den ene er Játékok for et eller to klaverer, spillet af Márta og György Kurtág. Játékok betyder "Spil", og det er titlen på Kurtágs klaverværk "in progress" siden 1973 (uden opusnummer), indtil videre otte bind mangeartede klaverstykker for to eller fire hænder. En del af stykkerne er for børn og kan spilles uden særlige færdigheder, nogle spilles med håndfladen eller albuen, og i mindst et af stykkerne er forkerte toner tilladt. Andre stykker er for voksne - "Hommages" til Stravinskij, til Christian Wolff, til Domenico Scarlatti, eller "In memoriam ..." Igen andre er karakterstykker: Perpetuum mobile, slagsmål-skænderi, rasende koral, trodsig hare, klokkeblomst ... Ægteparret Kurtág spiller gerne et udvalg af Játékok på koncert sammen med satser af Bach; her har de indspillet et afvekslende forløb af 34 stykker (spilles ved Danmarks Radios Stjernekoncert, red.).

Den anden vægtige ECM-udgivelse er cd'en Signs, Games and Messages, som er udsendt i 2003. Her bliver vi opdateret med de nyeste Kurtág-værker: Hölderlin-sange op. 35a (1993-97) med barytonen Kurt Widmer som solist, og en ny stor sangcyklus ... pas à pas - nulle part op 36 (1993-98) til digte af Samuel Beckett og maximer af Sebastian Chamfort, alt i alt 34 satser for baryton, strygetrio og slagtøj. Endelig et nyt work in progress, Signs, Games and Messages (1989- ), et komponeret forløb af 19 satser for for strygere - et modstykke til Játékok for klaver. Det er fornemme udførelser i klare og nærværende optagelser, en kærkommen nyudgivelse for Kurtág-kendere og en indbydende indgang for dem, der endnu ikke har mødt Kurtágs musik.

Erik Christensen er programmedarbejder i Danmarks Radio.

Selektiv diskografi

Kurtág, Portraitkonzert am 10. 8. 1993 im Mozarteum Salzburg / col legno - WWE 2CD 31870

Stockhausen Gruppen. Kurtág, Grabstein für Stephan. Stele/ DG - 447 761-2

Works by György Kurtág / Hungaroton - HCD 31290

Philharmonisches Bläserquintett / BIS - CD-662

Bläserquintette vol. 9 Aulos Bläserquintett / Koch Classics - 3-6737-2

Splinters - Ildiko Vekony / BMC - CD 046

Kurtág, Musik für Streichinstrumente - Keller Quartett / ECM - 1598

György Kurtág / Robert Schumann / ECM - 1508

Jean-Guihen Queyras Violoncelle / harmonia mundi - HMC 901735

Shostakovich - Penderecki - Kurtág / Classico - Classcd 420

Kurtág, Kafka-Fragments op. 24 / Hungaroton - HCD 31135

György Kurtág, Works for Soprano / Hungaroton - HCD 31821

Kurtág Song Cycles - Ensemble Modern / SONY - SK 53290

Bartók/Eötvös/Kurtág - Kim Kashkasian / ECM - 1711

György Kurtág, Játékok / ECM - 1619

György Kurtág, Signs Games and Messages / ECM - 1730

Årgang 78/2003-2004, nr. 01