Den hvide firkant, som prydede omslaget af programhæftet til SPOR 2013, var på alle måder en sigende ramme om fire dages kredsen om stilhed og kontekst. Festivalens forskellige værker og aktiviteter satte varige mærker i ørerne - og efterlod os med nye erfaringer, som kan bruges i fremtidige møder med lyd og det, der ligner. Andreo Michaelo Mielczarek anmelder.
... jeg prøver ikke at lave musik! Seismograf har talt med Jacob Kirkegaard i anledning af udgivelsen ”Conversion”.
Jan Stricker anmelder udstillingen 'The Embassy Reconstructed', der indgik i Transmediale-festivalens program. Her udstillede seks nordiske kunstnere under den fælles præmis, at fortolke et internationalt politisk rum igennem lyden som medium.
Daniela Cascella skriver om kurateringen af projektet ’Eco e Narciso’, der oprindeligt skulle omhandle musik, men som i stedet blev til eksperimenter med lydkunst.
Lørdagens elektroniske Wundergrund-koncert viste sig at være en modsætningsfyldt affære i ordets mest produktive og positive betydning. Aftenen bød på to koncerter: Uropførelsen af Else Marie Pade og Jacob Kirkegaards fælles værk 'Svævninger' efterfulgt af et yderst kontant sæt fra britiske Mark Fell. Aftenen blev kædet sammen af Jan Sneum og Nis & Nis (Escho), der DJ’ede i Foyeren. Rasmus Holmboe anmelder.
Støjmusik er musik, der benytter støj som en central del af det musikalske udtryk. Støj forstås her som lyde, der hverken har tonehøjder eller rytmefunktion. Den arketypiske støj er den hvide støj, den susen, der fremkommer, når alle frekvenser klinger samtidigt. Støj er i udgangspunktet et ekspressivt virkemiddel, forbundet med kaos og aggression, men støj kan også afstedkomme helt andre udtryk. Det afhænger af den musikalske sammenhæng, den indgår i. Støj har især været et virkemiddel i musikken i de sidste 100 år (siden Luigi Russolos støjmaskiner, intonarumori).