Kritikken har et uforløst potentiale
Større fokus på den æstetiske oplevelse kan være med til at retfærdiggøre musikkritikken og gøre den mere tilgængelig.
Use " " to search for an exact phrase. Use AND, OR, and NOT (in caps) to refine your search.
Større fokus på den æstetiske oplevelse kan være med til at retfærdiggøre musikkritikken og gøre den mere tilgængelig.
»‘Fold Unfold’ er et intimt album til de små timer. Og det er ganske storartet.«
»Enrique Sánchez Lanschs dokumentarfilm fungerer bedst, når den fikserer på Herberts visioner frem for produktet«.
Bag sløret af anakronistisk rockæstetik og dansen om det banale gemmer det nye album af Skammens Vogn måske på et avantgardistisk projekt i forklædning.
»Mens jeg finder alle de individuelle dele interessante og endda smukke, så frustreres jeg over manglen på en stærkere rød tråd«.
»Man keder sig aldrig. De to sidste satser, ‘Twilight’ og ‘Wolf Moon’, er som taget ud af en gammel horrorfilm«.
»Der er noget sørgeligt poetisk over det faktum, at Basinski og hans musik igen kædes sammen med katastrofe.«
»En fascinerende historie om kvinder, der hørte radikale lyde i deres hoveder, indfangede lyden af en elektrificeret verden og så teknologien som en befrier«.
»Hele albummet lyder rent faktisk som en samling erindringer, der i korte glimt træder frem fra underbevidsthedens slør«
Kravene er blevet skærpet til musikkritikken, fortæller Henrik Friis i sit svar på Seismografs enquete om dansk musikkritik.
Musikkritikken har genopfundet sig selv efter at have mistet sin eksistensberettigelse. Men de krav, det stiller til kritikken, er det langtfra alle, der kan honorere ude i nicherne.
»Saxofonerne både hvisker og hviner, strygerne stryges og plukkes, trommerne tier og larmer. Fra storbyidyl til højhastighedstrafikinferno og alt derimellem.«
Hvis musikkritikken skal indfri sit potentiale, må den bevæge sig hinsides meningsvældet. Kritikeren må tage livtag med musikkens etiske og politiske substans.
De fleste anmeldelser har et højt niveau, skriver Søren Schauser. Både rent musikfagligt og litterært står kritikken mindst lige så stærkt som førhen.
Når musikkritikken i dag er presset, er det ikke kun i økonomisk forstand, skriver Anna Ullman i sit svar på Seismografs enquete om dansk musikkritik. Det er også selve kritikbegrebet, der er under angreb.
Som musikkritiker må man glemme SoMe og streamingtal, skriver Ralf Christensen, musikredaktør på Dagbladet Information, i sit svar på Seismografs enquete om musikkritik.
Seismograf har spurgt en række kritikere og redaktører om, hvad de ser som musikkritikkens udfordringer i dag. Første svar leveres af Thomas Michelsen.
»Med få, velvalgte virkemidler formidler Borregaard på smukkeste vis en fortælling om kærlighed og tab, om tosomhed og ensomhed.«
Synthetic voice creation as the promotion of diversity.
Postcolonial reflections through soundwalk production.
Editing and listening to field recordings as methods in postcolonial history writing.
Decolonization and the creation of dialogical narratives.
Collaborative improvisation as a creative point of departure for studio production.
Critical examination of piano music through a psychological understanding of the act of performing.