Mit navn er Tue Track – vil du se min playliste?

Musik for mig er min hobby, mit job, min ventil, mit humør

Af Tue Track

playliste06.08.2026

Mit navn er Gellért Szabó – vil du se min playliste?

Hvad musik er for mig? Hvor er de store følelser blevet af?

Af Gellért Szabó

kortkritik02.08.2026

En verden af silke og sukker – uden splint

Marie Dahls første forestilling omsætter silke, sukker og sand til raffineret vokalteater, men bliver lidt for velkontrolleret

Af Louise Steiwer

playliste02.08.2026

Vi hedder Leizure – vil du se vores playliste?

Musik for os er en primal urkraft, som giver anledning til at slippe hæmningerne

Af Leizure

© Karen Knorr & Olivier Richon, Vortex 6 from the Punks series, 1976 - 1977, gelatin silver print on paper,18,7 x 28,2 cm, Tate. Courtesy of the artists.

kortkritik14.07.2026

Støj i white cuben

Aros' punkudstilling tager lyden alvorligt. Her bliver støjen ikke kulisse, men kunstnerisk materiale

Af Andreo Michaelo Mielczarek

playliste14.07.2026

Vi hedder Barcode – vil du se vores playliste?

Det er så dejligt universelt, at musik trigger stemninger og understøtter følelser

Af Barcode

kritik13.07.2026

Fem ting jeg lærte om kærlighed i Bergen

Festspillene i Bergen lovede »uendelig kjærlighet«. Jeg lyttede godt efter – og fandt den i alt fra middelalderlige madrigaler til popballader på tværs af århundreder.

Af Andreo Michaelo Mielczarek

kortkritik09.07.2026

To enere i tæt kredsløb

Lotte Anker og Fred Frith mødtes i et samspil, hvor stoisk ro og frenetisk guitararbejde smeltede sammen til fri improvisation med både tyngde og skønhed.

Af Kristoffer Møllegaard

kortkritik08.07.2026

Pak choi og percussion ved bord 12

På CC Taste gjorde Søren Kjærgaard, Kresten Osgood og Christian Lillinger restauranten til en scene for fri improvisation, hverdagsstøj og anti-møbelmusik.

Af Kristoffer Møllegaard

kommentar08.07.2026

Ud af utopierne og ned på jorden

Fra gammeltestamentlig visdom og hippiedrømme om fællesskab til erotisk natklubsstemning og mørkt rumlende techno. Roskilde Festival anno 2026 er et vildt ridt gennem tider, genrer og mentale geografier – og et godt sted at øve sig i at bære drømmene varsomt gennem vor tids ekstreme tilstande.

Af Rasmus Steffensen