Hvad er ambient, når alle laver det?

Af Kristoffer Møllegaard (22.09)

Jeg har lige tilbragt tre dage som flue på væggen på en konference om ambientmusik på Rytmisk Musikkonservatorium i København. Tre dage fyldt til bristepunktet med emner så vidt forskellige som digitale hvilepunkter på TikTok, AI-ificeringen af ambient-playlister, musikkens anvendelse som både medicin og sexlegetøj, new age, dubkultur i 1980’ernes Tjekkoslovakiet og meget, virkelig meget, mere.

Efter tre dage nedsænket i ambientmusikkens tankedynd er jeg genopstået lettere ør i hovedet, men med en bunke tanker om genrens fortid, nutid og fremtid. Her er fem af dem.

Efter tre dage nedsænket i ambientmusikkens tankedynd er jeg genopstået lettere ør i hovedet

1. Det er på tide at lægge koryfæerne bag os

Ambientdiskursen har stadig svært ved at bevæge sig ret langt væk fra genrens hellige treenighed, Satie, Cage og Eno. Jeg mistede allerede på konferencens første dag tal på, hvor ofte de blev nævnt, refereret og citeret. 

Bevares, de er jo også alle tre talentfulde kunstnere og skelsættende tænkere. Men de har også alle tre det til fælles, at de er gamle, hvide mænd. To af dem faktisk så gamle, at de døde for henholdsvis 101 og 34 år siden. I særdeleshed er Brian Eno – det eneste nulevende medlem af triaden – via sit ofte (og over-)citerede maksime om, at ambientmusik skal være »så ignorerbar som den er interessant«, en skygge, som genren til stadighed har svært ved ikke at stå i.

Måske er det på tide, at vi ambientinteresserede gør en indsats for i hvert fald til dels at vende denne læresætning mod dens ophavsmand og de to andre koryfæer og i stedet kaste vores blik og lytteevne på de mange kunstnere, der bryder med genrens etablerede dogmatik. Dette var netop et af konferencens formål – at fremhæve, hvor anderledes og interessant ambient kan være, når vi bevæger os uden for en sådan snæver og til tider ekskluderende referenceramme.

2. AI kan måske gøre ambient mere interessant

Som på så mange andre områder er generativ AI i gang med at ændre landskabet. Ambientmusik er på grund af sin særlige udtryksform særligt udsat for den udvikling. Hvis man kan generere timevis af funktionel musik, der er tilstrækkeligt behagelig og tilstrækkeligt anonym til søvn-, studie- og meditationsplaylister, er der ikke nødvendigvis nogen økonomisk grund til at få et menneske til at lave den.

Det er en igangværende proces, og det er usandsynligt, at det skulle stoppe ved denne i forvejen ret generiske form for musik. Det understreger blot vigtigheden af kunstnere med noget reelt på hjerte, selv inden for en kunstform, der ofte aktivt gør brug af anonymitet som æstetisk markør. Det kan i virkeligheden vise sig at være held i uheld, at denne teknologiske udvikling tvinger ambientmusikere til at skille sig ud fra den forfatterløse masseproduktion af AI slop.

Jeg forstår først og fremmest genren gennem kroppen

3. Ambient er en følt genre

Al den spændende og inspirerende snak om ambientmusik mindede mig også om noget mere banalt: Jeg forstår først og fremmest genren gennem kroppen.

Det har altid været en udfordring for mig at skrive om ambient, for eksempel i anmeldelser. Mit forhold til musikken ligger ofte et andet sted end det rent intellektuelle. Det blev tydeligt på konferencens tredje dag, da Joseph Kamara, der arbejder under navnet KMRU, holdt keynote. 

Hans præsentation bestod af mixtape, sparsomme citater og masser af coverbilleder og blev en meget personlig fortælling om hans egen plads i ambientmusikkens historie.

Det var en rørende oplevelse, og det mindede mig om, at det – i hvert fald for mig – er vigtigt at finde en sund balance mellem den analytiske anmelder/akademikertilgang, og det mere instinktive forhold til hvordan musikken rent faktisk påvirker mig.

4. Ambientmusik som medicin

Ambient og i særdeleshed dens mere spirituelt anlagte lillesøskende new age er i tidens løb ofte blevet forbundet med masser af sundhedsmæssige applikationer, mange af dem af tvivlsom karakter. Men det lader til, at der alligevel måske er noget om snakken. Forskning studier viser, at visse former for ambientmusik rent faktisk har en dokumenterbar angstreducerende effekt, som vil kunne bruges i kombination med konventionel medicinering og endda i visse tilfælde erstatte den. 

Ambient er en genre, der igennem størstedelen af sin historie har måtte kæmpe for at blive taget seriøst

Jeg har stadig min tvivl om hvor effektivt det i virkeligheden vil vise sig at være, især når man begynder at skulle tage hensyn til skala, og patienters individuelle behov og smag. Men det vil være et interessant forskningsfelt at holde øje med.

5. Genren har stadig en identitetskrise

Ambient er en genre, der igennem størstedelen af sin historie har måtte kæmpe for at blive taget seriøst. Som så mange andre genrer, der rykker ved vores opfattelse at, hvad musik kan være, har ambient længe måtte udstå anklager om at være »ikke-musik«. Da new age virkelig fik fat i mainstreamen måtte velrenommerede ambientmusikere som fx Steve Roach efter sigende tage offentligt afstand fra denne nye genre for ikke at blive set som musik for hippier og forstadsmødre.

Billie Eilish bruger ambient i sin popmusik, enhver kan lave det i soveværelset, AI spytter det ud

I dag tager identitetskrisen sig anderledes ud, ja næsten omvendt. Billie Eilish bruger ambient i sin popmusik, enhver kan lave det i soveværelset, AI spytter det ud, og på sociale medier udklækkes konstant nye wave- og core-genrer. Ambient er blevet en så gennemgående del af vores kultur, at diskursen omkring genrens identitet ikke længere først og fremmest handler om, hvad ambient ikke er, men om hvad det også er. Måske er det netop dér, ambient befinder sig nu: ikke længere som en afgrænset genre, men som noget, der allerede er trængt ind i næsten alt.

The Ambient Music Conference: Hvorfor lytter alle til ambientmusik for tiden? Den internationale konference på Rytmisk Musikkonservatorium samlede forskere og musikere fra 17 lande for at undersøge ambient som globalt kulturfænomen – fra healing og lokale scener til streamingkultur og samtidsæstetik. Konferencen var arrangeret af Ulrik Schmidt (RUC) og Holger Schulze (KU) i samarbejde med Rytmisk Musikkonservatorium.