Dét, der er smukt har dén kvalitet. Om det tilsyneladende "grimme" er der straks delte meninger. Hvor det smukke taber sin værdi i konsensus, bærer forfaldets æstetik et memento mori, som vi kommer at forholde os til. Men tro ikke at Jexper Holmen dyrker denne æstetik. Som døden er livets forudsætning, ser han overfladens råhed som et resultat af den store glæde ved at afdække materialets egne iboende kræfter. Hans musik er derfor - i modsætning til Helmuth Lachenmans tragiske kulturkritik (og vel også Morton Feldmans kondenserede left-over) - en fascinationens opdagelsesrejse ind i materien og lydens mikrounivers.
"Jeg vil ikke være uafhængig af historien, jeg vil bare have at min musik skal være uafhængig af den", siger Jexper Holmen i 1998 i Dansk Musiktidsskrift og fortsætter uddybende: "Jeg vil gerne kunne skrive musik på musikalske præmisser i stedet for kulturelle".
For Jexper Holmen er kompositionsprocessen en sidste uomgåelig fase som må udskydes så længe som muligt. Fokus ligger på afgrænsningen af de ‘bøger’, der skal stå i det bibliotek, som er udgangspunktet. Disse ‘bøger’ indgår i en indbyrdes diskurs, dét der senere bliver værkets indre dialektik, den indre insisteren, som først til allersidst sætter præget på overfladen: æstetikken som møder sit publikum, klangens transcendens.
Jexper Holmen har den efterhånden sjældne kvalitet, at han gør publikum perpleks og deler det i to. De, der synes det er elendigt, og de, der fascineres (Jens Hesselager, 2000).
Jexper Holmen er på jagt efter en ukendt musik. Vi kan følge med og tryllebindes, men vi kan også frastødes. Derved ligger skandalen indenfor rækkevidde: buh råber en ældre kollega til den tilsyneladende forvorpne respektløshed for musikkens virkning på publikum. Men disrespekten er kun tilsyneladende, for den er resultat af denne pirken til materialets indre strukturer. En arrogansens røde klud er den, der undertiden ses vifte - man overser den underliggende sårbarhed og skyhed, der følger i fordybelsens spor. [...]
Maj måned er besat med festivaler med ny musik og lydkunst, og i den kommende måned er der rig mulighed for at få en koncentreret dosis musik, oplevelser, skuffelser og overraskelser. Seismograf/DMT giver her en introduktion til to af festivalerne – SPOR Festival i Aarhus og Athelas New Music Festival i København.
Englands største festival for ny kunstmusik løb af stablen fra den 16. til den 25. november. Den er en øvelse i den svære kunst at tiltrække fulde sale og samtidig præsentere udfordrende og til tider utilgængelig ny kompositionsmusik.
Line Tjørnhøj udnytter moderne teknik til at genopbygge vores civilisation fra grunden. Som helhed er hendes nye værk for sløvt og diffust til at fungere, men i sine bedste øjeblikke åbner det døre til ukendte verdener. Jexper Holmen anmelder.
Lydkunstnerne Sandra Boss og Jonas Olesen har med værket 'Dublet' for orgel og elektronik skabt en simpel, men raffineret og intenst sanselig, instrumental lydkunst. Onsdag d. 5. juni uropførte de værket ved en stemningsfuld koncert i Koncertkirken på Nørrebro. Jexper Holmen anmelder.
Jexper Holmen anmelder: SCENATETs Pierrot Lunaire foldede Schönbergs 100 år gamle sangcyklus ud som et konsekvent stykke musikteater i LitteraturHaus i november.
SPOR har udviklet sig til en af Danmarks bedste musikfestivaler. I år skabte festivalen skatte af skrot fra populærkulturens gemmer. Jexper Holmen rapporterer.
Jesper Lützhøft og Lars Klits opera er rystende i sin skildring af en lille bys syge, sociale strukturer. Den overlæssede musik fungerer som en moderne måde at skildre gruen på.
I Ylva Lund Bergners mest intense værker er det, som hørte man et kvalt skrig fra et skræmmende væsen, man ikke kan se. Men ofte drukner hendes idéer i vage kompositioner.
Bo Gunge og Anne-Marie Vedsø Olesens opera hviler på gode dramatiske idéer, men fungerer kun glimtvis. Jexper Holmen anmelder.
Værket besidder en ubesværet tvetydighed, der giver mig den oplevelse af fylde, der kendetegner et godt kunstværk.
På Pulsar fik man som altid årets store chance for at finde ud af, hvad den unge generation af komponister beskæftiger sig med. Langt det meste af musikken var god og interessant og blev både spillet og præsenteret, så den kom til sin ret.