»Who ever said that music is ‘just’ music? To me, it is anything but that: an urge to understand and explain it all. A piece of jewelry I wear every single day. A joy that can, at times, run deep. An ever-changing imprint of millions of stitches in my heart. A longing to disappear.«
Henrik Marstal is a musician, author, and music researcher. He holds a PhD in musicology, is a senior lecturer at the Rhythmic Music Conservatory, and frequently appears in the media as an expert source on music. His areas of interest include contemporary music, such as electronic music. This winter, he will release both a new album with the pop group ibens and a book about Else Marie Pade, published by the British publishing house Bloomsbury.
Lydsporet til din daglige færden
I sit måske vigtigste værk, L'étique de la psychanalyse, diskuterer den franske psykoanalytiker Jacques Lacan, hvordan et objekt forvandles til noget andet, i det øjeblik det efterlignes af et kunstværk. Kunstværket, siger han, foregiver kun at efterligne objektet. De ord har ofte strejfet mig siden min første lytning til Vincent Yuen Ruiz' debutalbum, Le seul salut que je connaisse. Live-indspilningen fra Koncertkirken er fortrinlig moderne kompositionsmusik – et dokument over de naturligt forekommende lyde, der danner lydsporet til vores daglige færden i storbyen: legende børn, trafik, fodtrin, døre, der åbnes og lukkes. Henover disse skøjter et væld af strygere og orgel, som søgelyset fra en projektør, der udstiller et goldt krigslandskab: Lydene fremstår forvrængede, fremmede, som om de i musikkens favntag gøres til, med Lacans ord, noget andet. Noget ildevarslende og smukt.
Eneste anke er måden, musikken til sidst fordamper uden at have nået en definitiv afslutning. Jeg savner et punktum, en konklusion. På den anden side er der noget fascinerende ved idéen om albummet som et kort indblik i noget større, frem for et afgrænset hele i sig selv. Når de sidste toner ringer ud, sidder jeg tilbage med følelsen: Hvis jeg slog et smut forbi Koncertkirken, ville Ruiz og hans musikere stadig være i gang.
»For me, music is at its best when it appeals to both the head and the heart. I love music that plays with language and understands how words create images, while also possessing its own unique sonic quality and mood. It’s an added bonus if the music energizes me during a run, makes me dance in the kitchen, or makes me laugh. Or cry. Music can be like a chocolate-coated marshmallow treat with a surprise inside.«
Lone Hørslev is an author of poetry, novels, and song lyrics, as well as the TV series Den gode stemning. Together with Mads Mouritz, she forms one half of the Mouritz/Hørslev Project, and she recently wrote lyrics for the musical theatre production STOLT in collaboration with Katrine Muff. The songs can be found on the album Jeg ønsker mig.