Niels Rønsholdt
51
Skulle have sendt min dobbeltgænger
Frederiksberg Festspil: »Dobbeltgænger 1« + »Centalog«
© Reinhard Wilting
Ideen fejlede ingenting: lige at komme ud og høre et par nye strygekvartetter. Det havde været så længe siden! Selveste Danish String Quartet med nyt fra næsten lige så selveste Bent Sørensen. Og et megaværk fra altid alt for uberømmede Niels Rønsholdt. Det burde ikke kunne gå galt.
Men hvad havde dog den fabelagtige Sørensen rodet sig ud i? Efter tre kvarters opvisning med Schuberts sprudlende, glødende, men trods alt ubønhørligt lange Kvartet i G-dur satte DSQ gang i Sørensens Doppelgänger. Som altså viste sig at være det sidste, man orkede i øjeblikket: en halv times remix af Schuberts værk! I nye klæder, natürlich, men forvandlingerne havde karakter af fikse idéer, der gjorde Sørensen mere menneskelig, end jeg huskede ham fra pragtværket Second Symphony.
Hvad der virkede elegant i symfonien – idéer, der cirklede spøgelsesagtigt rundt i orkestret – blev forsøgt genanvendt fra start i kvartetten. En simpel durakkord blev sendt på mikrotonal omgang mellem musikerne, så det til sidst mindede om forvrængninger i et spejlkabinet. Manøvren havde øvelsespræg, koketteri var indtrykket.
Derpå fulgte buer, der faldt ned på strengene som en hård opbremsning. Tyve minutter senere var figuren tilbage, men nu vendt om til accelerationer. Et forsøg på at fremvise sammenhæng i et værk, der ellers virkede unødigt rodet og sprang fra koncept til koncept? Lidt glidninger på strengene; dæmpning for at skabe en sprød cembaloklang; en lang, sfærisk passage; tilbagevenden til Schubert og tonika. Den gode Sørensen var blevet sin egen dobbeltgænger i processen, halsende efter forlægget. Jeg tillod mig et frederiksbergsk »åh!«.
Iført nye forventninger troppede jeg op til Rønsholdts 100-satsede Centalog to dage senere. Milde skaber, dette var endnu værre! Bag heltemodige Taïga Quartet tikkede et antikt vægur ufortrødent i samfulde 75 minutter. En fornemmelse af eksamenslæsning hang over os. Nøgternt præsenterede Rønsholdt selv de kommende satser hvert tiende minut: »10 left, 11 left, 12 left« eller »40 right, 41 right« og, koket, »13 left, missing item, 15 left«. Handlede det om læseretningen i noden, om strøgets bevægelse? Klart stod det aldrig, men tænk, om man blev hørt i lektien senere.
Fra Taïga lød febrilske fragmenter med aleatoriske linjer og abrupt dynamik; store følelser var spærret inde. Det forekom fortænkt, uvedkommende. Og med uvanlig distance mellem koncept og toner: Kun to gange undervejs spillede de kliniske opremsninger en smule med i musikken, da musikerne udbrød et bestemt »left!« her, et »right!« der. Hvor var Rønsholdts velkendte performative overskud? Mystisk. Fra væggen lød det blot: Tik-tak, tik-tak.
© PR
»For us, music is... magic? Aside from the fact that we are huge fans of silence, the closing line of one of our upcoming singles perfectly captures our relationship with music:
'Music feels like magic to me / A superior art form in a marketplace / Trying to find an empty space'.
That is what it can feel like as a songwriter and performing musician. We try to hold onto an almost childlike infatuation with music, yet the art form we work in – alternative-leaning pop-rock – was created and has evolved 'in a marketplace' driven by powerful economic forces. As a romantic, that can sometimes be a bit disheartening...«
Late Runner consists of Asger Tarpgaard and Tanja Forsberg Simonsen, both formerly of the bands Superheroes and Private.
© PR
It was officially confirmed only recently that Icelandic avant-garde star Björk is visiting Bielsko-Biała today. After keeping it under wraps until the last moment, the organizers of the Wędrujący Festiwal (Wandering Festival) have revealed that Björk is the artist closing out the festival's grand finale.
© Kåre Viemose
»Recently, I discovered that when a couple of thousand people clap their thick gloves in minus 30 degrees, it sounds like the softest techno – a freezing space where the cold air turns into a wave of warmth, and we, in a moment of collective devotion, become one with the rhythm, one with the invisible bond that connects us in the warmth of silence. Music is not just sounds, but a vain attempt to capture the infinite, which has always been and always will be.«
Andreo Michaelo Mielczarek has been the editor-in-chief of Seismograf since 2021. He is also a music critic and cultural journalist at Kristeligt Dagblad and Århus Stiftstidende/Avisen Danmark and has over the years written to publications such as Kunsten.nu, Glissando (Poland), Neural (Italy), Raw Vision (UK), Nutida Musik (Sweden), Kunstkritikk (DK/Sweden), Iscene.dk, B.T., and Jazz Special. He is the author (together with Lars Muhl) of the book HVA' SAA! En guidet rutsjebanetur gennem Aarhus – før, nu og i fremtiden (2024) and has also contributed to the anthology on music criticism Man skal høre meget (ed. Thomas Michelsen and Claus Røllum-Larsen, 2024). He is a founder and partner in the Polish-Danish cultural organization Kultur(a), and wherever there is a piano, he will be there, eager to coax a melody from it.
© Aria Leth Schütze
»For me, music is an opportunity for transformation.«
Aria Leth Schütze is based in Copenhagen and is the creative force behind the music projects Alto Aria and Samler På Dig. They are a co-founder of the record label Rhizome and a co-editor of the music magazine Passive/Aggressive. Their practice brings together electronic and acoustic music in an exploration of transformation.
© PR
»For me, music is the art form that – if measured in hours and minutes – occupies by far the greatest part of my life. I cannot sing, nor can I play an instrument, but I can listen – as a happy amateur – while cycling, on the dance floor, and, above all, at the office. I almost always work – that is, write – to music.«
Mikkel Krause Frantzen (b. 1983) is an associate professor at the Department of Arts and Cultural Studies, a literary critic for Politiken, and the author of several books in English and Danish, such as En fremtid uden Fremtid (2018), Klodens Fald (2021), and Slutspil (2024).