in brief
14.06.2022

Tårevældende duo-patos

Klang Festival: »Project Home« – Duo Dan/Nie
© Alexander Banck-Petersen
© Alexander Banck-Petersen

Hvornår har man sidst grædt til en koncert med ny kompositionsmusik? I de eksperimenterende rammer er der sjældent plads til den form for patos, der går i tårekanalerne. Men Fei Nie (klaver) og Sofie Thorsbro Dan (violin) fik det næsten til at ske for mig. Det var James Black-værket Colossi, der gik rent ind. Min sidemand var endda helt grædefærdig. 

‘Kulturmøder’ var aftenens tema. Komponisterne havde det til fælles, at de alle er flyttet fra deres hjemland. Selve koncertens opbygning havde også karakter af hjemme-ude-hjemme. Duoen startede og sluttede på deres respektive hovedinstrumenter – overlegent håndteret med et væld af udvidede teknikker. 

Aya Yoshidas Decode og Bára Gísladóttirs Prussian Blue var dog komplet væsensforskellige. Decode føltes ivrig, tangerende til det forhastede. Der skulle spilles med omvendt bue, pustes på violinen, og klaveret skulle agere guiro og bordtennisbord. På rekordtid var kortene lagt på bordet. Omvendt var maleriske Prussian Blue mere tålmodig. Særligt var det en fornøjelse at høre Dans vekslen mellem kvalt bariolage og lange toner, der efterhånden åbnede sig nidkært i klangen.

De to værker i midten var også som nat og dag. Selvom det var friskt at orkestrere Xavier Bonfills ambiente 2x2 for de to instrumentalisters stemmer, faldt grebet til jorden. Man savnede bredden i klangrummet af den sfæriske midi-meditation.

Men James Black stjæler overskriften, nok engang. Selv vogtede han, som den mest knuselskelige gudeautor over værket på en storskærmsvideo. Man skal ikke forveksle hans absurditeter med kaos: Black komponerer med en rigid stramhed. Netop derfor bliver hans udtryk ekstra virkningsfuldt, når det giver tegn til følelsesapparatet. Den rørende sidste sats, hvor Dan havde bevæget sig ud i våbenhuset, og duoen spillede en adspredt sus-pop i hver sit rum, imens Black malede sig med læbestift på skærmen, er i hvert fald noget, jeg sent vil glemme.  

© PR

»Music is, to us, a kind of closed club of nepotism, networking and Copenhagen cowboy energy. But in reality, it’s got nothing to do with expensive guitars or technical skill. For us, music is something you can feel in your chest, or something that gives you goosebumps. The best concerts are when someone screams so earnestly that the rest of us don’t have to. The best music expresses emotions in a way that would get you picked up by an ambulance if you did it out on the street. For us, music should fuck with the people who have it too comfortable, and give those who have it fucked a feeling that they’re not alone. Boom. And what the fuck is a chord and a key anyway? Kisses from Nightmaries.«

Nightmaries blend saws, guitars and voices into a dark-country, no-wave, cowboy-doom nightmare. They create the kind of soundtrack that feels like a fever dream you somehow don’t want to wake up from. As the world gets stranger and darker, Nightmaries lean into the madness, serving up slow-burning songs that creep under your skin like a poison that takes its sweet time. Put on your favourite steel-toe boots, dip your smoky eyes in an ashtray, and prepare yourself for sloppy doom with punk energy.

© PR

»To me, music is love. I love how music allows you to skip the small talk and connect directly with people’s innermost selves. It is an extraordinary and moving way to meet one another.«

Fenja wrote her first song at the age of twelve – about a polar bear dying due to climate change – and themes of existentialism, nature, and her own sensitive nature came to define the lyrics and sound she has since developed. She released her debut album, Flugtdyr, in 2021, and in February 2026, she released the album Menneskedyr.

© PR
© PR

Danish composer Sofus Forsberg has died at the age of 56. With his distinctive blend of melodic sensibility, electronic processing and rhythmic precision, he created a musical world that moved effortlessly between IDM, pop and the avant-garde.

© Simon Weyhe

»Music for me is my hobby, my job, my outlet, my mood, an endless source of discovering new music and new, old music, some of the best and can be some of the worst. And I love it!« 

Track72 aka Tue Track aka Anders Lundby Brixen. Producer, DJ, rapper and more. Known for his role in the trio Malk De Koijn, which since the mid-1990s has created a personal universe in Danish hip-hop. Has performed in Ponyblod, Xtra Naan, Track Abdullah Rock, Booty Cologne and others.

© PR
© PR

On Wednesday, 5 August 2026, it happened again: a chord in John Cage’s Organ2/ASLSP (As Slow as Possible) changed after two and a half years. Classic FM reports.

The work was written by the American avant-garde composer John Cage in the mid-1980s. The score consists of eight pages of music, and, as the title suggests, the instruction is to play it »as slow as possible.«