Fast ejendom VS kultur

Historien om Williamsburg, en bydel i Brooklyn, er en række indlemmelser. Grundlagt i 1661 af et hollandsk handelsfirma, blev det knyttet til Bushwick i 1827, derefter i 1855 til Brooklyn, som selv blev slugt af New York City som en af ​​dens fem bydele i 1898. Byudvikling betyder altid skift i den sociale og kulturelle struktur af et område, og Cisco Bradley kortlægger, hvad det har betydet for avantgardemusikscenen mellem 1988 og 2014.

Forfatteren, Cisco Bradley, associate professor ved Pratt Institute, er specialist i avantgardemusik og grundlægger af webstedet www.jazzrightnow.com. Hans imponerende kendskab til avantgardemusikscenen giver ham mulighed for at skabe en levende skrevet dokumentar, der giver læseren mulighed for at forstå, hvorfor og hvordan dette distrikt trivedes musikalsk. Sådan beskriver han (præcis) sin metode i indledningen:

»Bogen bygger på en blanding af omfattende etnografiske interviews, private arkivsamlinger, formelle og uformelle musikoptagelser, videoer, fotos og andre flygtige ting.«

Med udgangspunkt i baglokaler og varehuse bevægede scenerne sig gradvist op i kunstgallerier og festivaler, indtil de opløstes

The Williamsburg Avant-Garde er faktisk et atlas, der kan læses på mindst tre forskellige måder: for det første som et kort over de forskellige musikbevægelser, der dukkede op i eller flyttede til dette område; som et arkiv over de steder, hvor denne musik blev skabt, spillet eller vist; og endelig som et vidnesbyrd om de hurtige byforandringer, som New Yorks forstæder oplevede med den stadig igangværende gentrificering af de traditionelle blue collar-områder.

Bogen er opdelt i to dele, »Utopian Spaces for Sounds« og »Commercial DIY and the Last Underground Venues«, og følger historien om områdets ejendomsudvikling og dets indvirkning på musikscenerne. Første del fokuserer på det musikalske boom i Williamsburg i slutningen af ​​1980’erne på grund af de skyhøje huslejepriser i New York City, og især Manhattan, mens anden del beskriver konsekvenserne af gentrificeringsprogrammerne omkring 2004 indtil nu.

Et panorama af musikgenrer 

Det, der gør denne bog speciel, er det bevidste valg, Cisco Bradley traf ved komponeringen af ​​dens struktur: i stedet for en rent kronologisk beskrivelse af de forskellige musikgenrer, som eksisterede side om side i Williamsburg på bestemte tidspunkter, har han valgt at præsentere dem gennem de steder, den var enten skabt eller spillet. »Min tilgang er at undersøge to beslægtede fænomener: kunststederne og de miljøer, der bebor dem,« forklarer Bradley i sin introduktion.

The Williamsburg Avant-Garde fokuserer således meget på lokationer og deres betydning i de forskellige sceners kulturelle økosystemer. Ikke særlig overraskende udvikler musikscener sig generelt fra bunden og op, og Williamsburg ser ikke ud til at være nogen undtagelse. Med udgangspunkt i baglokaler og varehuse bevægede scenerne sig gradvist op i kunstgallerier og festivaler, indtil de opløstes. The Lizard’s Tail var for eksempel sådan et sted:

»Et af de første undergrundsspillesteder, der opstod i Williamsburg, som skulle give liv til musikscenen, var The Lizard’s Tail, som blev åbnet af et irsk-belgisk par, Terry Dineen og Jean François Pottier, ved 99th South Sixth Street, lige under Williamsburg-broen, i 1988, som de lejede for 600 dollars om måneden.«

Bradley er en mester i at bruge lokalisering og præcise referencer til at sætte rammerne for, hvori nye former for musik kan udvikle sig. I tilfældet med The Lizard’s Tale skriver Bradley:

»The Lizard’s Tail udløste snart en musikscene i Williamsburg. (...) Antifolk, der delte en vis æstetik og sensibilitet med punk og støjrock, fandt et hjem i Williamsburgs antiestablishment-undergrund.«

Bradley vælger at forbinde musikhistorien med en bys økologi og ikke kun via dens menneskelige aktører

Bradley præsenterer os for et omfattende panorama af de musikgenrer, der trivedes i denne periode, fra avantrock, no wave, free jazz, til electronica og eksperimenterende, og afslører den utrolige vitalitet i de forskellige scener, der ofte blandedes og smeltede sammen i særlige begivenheder, som for eksempel som spillested The Cat’s Head i 1990’erne:

»Ved det første arrangement, 14. juli 1990, indtog de en gammel sennepsfabrik, hvor de byggede en 10 meter lang scene, og Anna Hurwitz designede endnu en scenekulisse, der lignede den, han havde lavet til The Lizard’s Tail, selvom den nu bestod af seks paneler, hver halvanden gange tre meter. Det var en katalytisk begivenhed for musik- og kunstmiljøet, og nogle har hævdet, at denne begivenhed markerede den formelle begyndelse af Williamsburg som en »scene«, der samlede mange tidligere afbrudte grupper i ét rum.«

Det, Bradley gør her, er at minde os om, at kreative musikscener ikke kan adskilles fra et geografisk og arkitektonisk netværk, der understøtter dem. Williamsburg-scenen eksisterede med andre ord, fordi der ligesom Paris i 1920’erne eller London i 1930’erne var en konvergens af eksterne faktorer, der gjorde det muligt, såsom lav husleje, mere eller mindre tolerante samfund og en række kunstnere med samme mål eller baggrund. Ved at følge udviklingen af ​​disse spillesteder – da de åbnede, hvor de var placeret, hvornår og hvorfor de lukkede – vælger Bradley at forbinde musikhistorien med en bys økologi og ikke kun via dens menneskelige aktører.

Samtidig er kunstnere navngivet og deres genre tydeligt kortlagt og defineret, mest gennem interviews, hvilket giver bogen dens dokumentariske aspekt. For eksempel vil læseren i kapitlet »Grindcore Meets Free Jazz« finde denne beskrivelse af den stadig eksisterende støjrocktrio Child Abuse:

»Det første show, der nogensinde blev afholdt i lokalet, der blev til Death by Audio, indeholdt det eksperimenterende grindcore-band Child Abuse 31. marts 2007. (...) Child Abuse skabte generelt musik, der var gennemkomponeret, selvom alle deltagerne havde en form for improvisatorisk praksis i deres øvrige arbejde. Dahl beskrev de andre medlemmer af bandet som »at trække på den mundtlige tradition for musik, ikke fra en akademisk tankegang eller ud fra talent. Vores musik er ikke noteret, hvilket gør det muligt for den at mutere eller blive formet på måder, som ikke ville være mulige i et mere rigidt system.«

Dette er den mest komplette og tilfredsstillende bog om emnet, man kan læse

Kreativitet og grådighed

The Williamsburg Avant-Garde er ikke kun en bemærkelsesværdig bog i sin beskrivelse og arkivering af nogle af de mest kreative musikbevægelser i det 20. og 21 århundrede, men er også en ildevarslende påmindelse om vægten af ​​økonomiske faktorer i både skabelsen og ødelæggelsen af ​​musik- og kunstscener. Som Bradley skriver i sin introduktion:

»Digitaliseringen af ​​musikken har også fuldstændig fremmedgjort musikere fra frugterne af deres arbejde og kreativitet, fordi den så let kan kopieres, hvilket har taget luften ud af den værdi, musikere er i stand til at få ud af indspilninger. (...) Men som teoretikeren Adolfo Sanchez udtalte: 'Under kapitalismen forsøger kunstneren at undslippe fremmedgørelsen, for fremmedgjort kunst er selve kunstens negation.' Musikere har været på den tabende side af denne kamp i to årtier nu, og hvis det ikke er markeret, vil det fortsætte med at underminere velfærden i musikmiljøerne.«

På mange måder er The Williamsburg Avant-Garde et afgørende arkivmonument for at huske, hvordan og hvor kreativitet sker – og i sidste ende hvordan den bliver dræbt af grådighed, ligesom det var i Paris og London og mange andre metropoler i verden. I vores samfund er kunst og musik desværre afhængig af økonomien, og i bunden af ​​den kapitalistiske fødekæde. Som Bradley siger i slutningen af ​​sin introduktion:

»Og i løbet af de sidste stadier af skrivningen af ​​denne bog er dele af Bushwick-scenen efterfølgende flyttet østpå til Ridgewood, Queens. Udviklernes glubske appetit på at gentrificere det nordlige Brooklyn yderligere er kun blevet stoppet i nyere tid af en global pandemi.«

For at konkludere, The Williamsburg Avant-Garde er et must read ikke kun for avantgardemusikelskere, men for enhver, der er interesseret i at forstå, hvordan og hvorfor kreativiteten brister nogle steder på bestemte tidspunkter. Som en fremragende ledsager til Will Hermes Love Goes to Buildings on Fire: Five Years in New York That Changed Music Forever er dette den mest komplette og tilfredsstillende bog om emnet, man kan læse.

»The Williamsburg Avant-Garde«, af Cisco Bradley, Duke University Press.