Slagtøjsfest i dyr pyjamas
»Kontrastspil, meddelelsesbehov, spilopper. Værket var inspireret af Per Nørgård og levede fuldt op til hans credo om at forvirre på en fortryllende måde. Touché, Tjørnhøj!«
Use " " to search for an exact phrase. Use AND, OR, and NOT (in caps) to refine your search.
»Kontrastspil, meddelelsesbehov, spilopper. Værket var inspireret af Per Nørgård og levede fuldt op til hans credo om at forvirre på en fortryllende måde. Touché, Tjørnhøj!«
»En akustik af beton, roterende cykelhjul og samtaler om pensumlister. Livet startede i havet og har siden kæmpet sig frem til Solbjerg Plads.«
Niels Rønsholdts nye værk, »Den sidste olie«, er en pessimistisk satire over den menneskelige natur. Operaen foregår på Østerbro Skøjtebane, så publikum kan sanse begærets kolde mekanik og det voksende kaos på vores planet. Behøver vi virkelig vinter hele året rundt?
»Martin Stauning lader os skimte en hemmelig lydverden og abstrakte situationer, som nok skal hjemsøge os tilstrækkeligt. Formidabelt!«
»To fantastiske eksempler på, at Bent Sørensens nostalgiske drift er absolut moderne, ekvilibristisk og foreløbig uden udløbsdato.«
»Det kan godt være sjovt at gå til symfonisk koncert. En 72-årig litauer viser her, at det endda kan være rigtig sjovt. Kære danske orkesterchefer: Mor os!«
»En rejse gennem det jødiske som en musikalsk identitet, der er både kosmopolitisk og lokal, og som søger at værne om dybe traditioner, samtidig med at den hele tiden indgår i samtale med sine omgivelser.«
»Strygekvartetten åndede Shaws cirklende suk, intime pauser og kollapsende harmoniske strukturer. Jeg hungrede efter mere, og må jo blot vente til næste år.«
»’Concerto Grosso’ er moderne minimalisme, og det er rimeligt at kalde det Allan Gravgaard Madsens æstetiske magnum opus.«
For femte gang sendte Badesøen Festival i år kunsten ud, hvor den ikke kan bunde. Og hvad gør man så: spræller for livet. Det er forunderligt at høre musik i Albertslund.
»'Atrium' er en lydlig sanseoplevelse, en givende rejse ind i Opsahls univers.«
»Hører jazz fra rummet hjemme på en festival, der elsker kopier og retromusik? Ja, vel lige så meget som folk med antenner på hovedet.«
»TLF Trio formår på fineste vis at kombinere genrerne på et album, der vil kede den traditionelle lytter og glæde mennesker med hang til eksperimenter og den gode samtale.«
»Med Living Torch understreger Kali Malone blot, hvorfor hun i mine øjne er en af de mest interessante nyere stemmer inden for drone og minimalistisk musik.«
Tour de France findes ikke uden sin lyd. Lyden findes heller ikke uden løbet. Derfor er begge dele besjælet af hinanden.
I svømmehallens fugtige rum kommer klassesamfundet til genforhandling, når sangere fra koret Ensemble Edge driver gennem det klorholdige vand i scenograf og instruktør Jon R. Skulbergs og komponisten Lil Lacys seneste produktion, »CRAWL CRAWL CRAWL«, som de kalder en følsomhedsanalyse af ulighedens væsen. Stykket spiller 28. og 29. juli i Helsingør Svømmehal under Passage-festivalen.
»Imellem riter, depression, angst, kaos og paranoia anes et humoristisk glimt i øjet, der til dels gør det til en udholdelig oplevelse og til dels viser, at SVIN ikke er et selvhøjtideligt martyrium.«
»Per har altid været i øjenhøjde med mig, lige meget hvilken alder, jeg har haft,« siger Emilie Molsted Nørgaard om sin farfar, Per Nørgård.
Per Nørgård har altid haft et lykkeligt forhold til tidens dimension. Mens mange mennesker mener, tiden går hurtigere og hurtigere, jo ældre de bliver, har han det selv lige omvendt. Nu fylder komponisten 90 år.
»I stedet for at dekonstruere en opera ender Ahvenniemi med at rekonstruere en masse referencer og parrer Mario Brothers-lyde med et Göethe-digt.«
»Når 'Canto' ad flere omgange også gør tilnærmelser til det eksperimentale uden at følge ambitionen til dørs, mister jeg retningssansen.«
»Jeg har det vanskeligt med musikkens hang til indspist mikroskoperi. Lad os da bruge undersøgelserne til noget. Det bliver lidt høvisk. Men delikat lyder det.«
Engang var Roskilde en rigtig rockfestival, der satte tidens overfladepop skakmat. I 50 år er folk flokkedes på Dyrskuepladsen, og der er så kønt derude med glimmer på kinden og frigørelse i fuldt flor. Men hvad med drømmene? De store drømme? Tidligere og nuværende Seismograf-redaktør var i marken og skrev beskeder til hinanden.
»En udgivelse, der netop brillerer med sin åbenhed, og kun mister sin glans i de øjeblikke, hvor denne åbenhed føles stækket.«
»L’Rain var ikke spor rowdy. Påtaget støj, uddannet kaos. Ikke lige den slags rodebutik, jeg havde håbet på.«