Use " " to search for an exact phrase. Use AND, OR, and NOT (in caps) to refine your search.
Både ambientmusik og politik har i de seneste år vundet større indpas i vores dagligdag. Er der en forbindelse mellem disse to ellers meget forskellige fænomener, og hvad tænker ambientmusikerne i så fald selv om det?
»Der burde være flere steder som Lovely Spaces. Med plads til at græde eller danse lige så grimt og legende, som man har lyst til.«
»Violinkoncerten overbeviste ikke for alvor om, at det spor skal genopdyrkes.«
»På meget elegant vis fik Signe Lykke syet generationer sammen, så det adspredte kom til udtryk som noget fintmasket og uigennemtrængeligt.«
Hvordan forstår vi 1950’erne i dansk musik? Skal historien om den tid skrives anderledes? En kommentar til udgivelsen »Linien II 1948-49« fra Institut for Dansk Lydarkæologi.
»Duoens symfoniske elektronics er så stramt komponeret med sin helt egen klang-æstetik, at man i den grad kunne forlige sig med at være i fængsel.«
Danske komponister har fået forrygende travlt med at skrive noget, som de engang havde forrygende travlt med ikke at skrive: operaer. Det ligner begyndelsen på en ny guldalder.
Er klodens største kunstudstilling i Kassel ét stort Gesamtkunstwerk? Eller et kakofonisk sammenstød, vi først vil forstå, når de 100 dage, documenta varer, er ovre? Vil dette års ballade gøre en ende på documenta?
Aldrig har lydkunstneren Jacob Kirkegaard været så klimakssøgende som i værket »Kryds Ild«, der behandler begrebet krig. Og Livgardens Musikkorps spillede med så stor en indlevelse, at man til sidst næsten kunne mærke skudsårene på kroppen.
»Værkerne var fascinerende og sjove på nogenlunde samme måde, som når James Bond pludseligt fisker en fjollet, men uden tvivl højteknologisk gadget frem fra sin smokings inderlomme.«
Årets Idealistic Festival viste på Mayhem en bred vifte af spændende solistiske udtryk, fra krævende elektroakustisk musik og instrumentudforskninger til housepastiche og tilrøgede torch songs. Man savnede dog, at de mange forskellige udtryk fik øjenkontakt med hinanden.
»Søs Gunver Rybergs kompositioner i teaterversionen af Lars von Triers ‘Melancholia’ åbner døren til melankoliens kolde og ulogiske rum.«
»Installationen på Radar udgør isoleret set stadig et velfungerende moment of zen, og er absolut blandt de mere interessante og poetiske indslag i Aarhus lige nu.«
Serbiens ældste alternative musikfestival Ring Ring opstod i kølvandet på den internationale kulturelle embargo, som landet var pålagt fra 1992 til 1995. I mellemtiden har den gennemlevet både bombardementer, en global pandemi og mange andre udfordringer, og den er fortsat en central livlinje mellem Beograds eksperimenterende musikscene og et internationalt miljø for innovativ musik. Seismograf besøgte årets festival og talte med grundlæggeren.
Aarhus’ nye festival Alter bed over mere, end den kunne tygge. Men med navne som den etiopiske jazzlegende Hailu Mergia, provokunstneren John Duncan og danske KH Marie & Hiraki viste den kompromisløshed, kunstnerisk bredde og ambitionsniveau, man skal kigge langt efter herhjemme.
»'Album Found' er den tiltrængte slidte og bløde lænestol, man sætter sig tilrette i efter en lang dag med mennesker, trafik, digitale apparater og deres lyde. En ren fornøjelse.«
»Et komprimeret kunstværk, der dog ikke kan konkurrere med sine rødder i deres naturlige habitat, hvor tid, bevægelse og rum er vigtige faktorer for den fulde oplevelse.«
»Sagnpoppen ankom afslutningsvis til det modernisme-tunge rum med befrielser som 2-og-4 tamburin og popkor. Herligt.«
»Vestergård har en kæmpe værktøjskasse at arbejde med, og der er meget at glæde sig til, selv hvis han, trods Politikens ode, viser sig at være i kategorien lige under Mozart.«
For to år siden begyndte James Black at skrive en artikelserie om religion i det danske komponistmiljø. Men en tiltagende vred Black måtte til sidst opgive. Hvorfor?
»Kontrastspil, meddelelsesbehov, spilopper. Værket var inspireret af Per Nørgård og levede fuldt op til hans credo om at forvirre på en fortryllende måde. Touché, Tjørnhøj!«
»En akustik af beton, roterende cykelhjul og samtaler om pensumlister. Livet startede i havet og har siden kæmpet sig frem til Solbjerg Plads.«
Niels Rønsholdts nye værk, »Den sidste olie«, er en pessimistisk satire over den menneskelige natur. Operaen foregår på Østerbro Skøjtebane, så publikum kan sanse begærets kolde mekanik og det voksende kaos på vores planet. Behøver vi virkelig vinter hele året rundt?
»Martin Stauning lader os skimte en hemmelig lydverden og abstrakte situationer, som nok skal hjemsøge os tilstrækkeligt. Formidabelt!«
»To fantastiske eksempler på, at Bent Sørensens nostalgiske drift er absolut moderne, ekvilibristisk og foreløbig uden udløbsdato.«