Den perfekte kult

»Det er aldrig nemt at forlade en kult, når man først er med i den. Jeg tror ikke, at jeg var den eneste, der ikke ville have, at koncerten med Ak Dan Gwang Chil skulle stoppe.«

Af Rasmus Weirup

kortkritik01.07.2022

David mod Goliat

»Der var masser af digtning, men ikke så meget poesi; masser af sangskrivning, men ikke så meget musik.«

Af Rasmus Weirup

kortkritik01.07.2022

Solbeskinnet oprør

»Ungdomsoprøret blussede i de indtrængende stemmer, og det voksede til en ilter modstandskraft, når alle pigerne sang sammen. Vidunderligt!«

Af Jakob Gustav Winckler

kortkritik01.07.2022

Selvhjælpspunk

»Der var noget sært passende ved, at Roskilde Festivals uden sammenligning mest punkede performer samtidig viste sig at være den største hippie.«

Af Rasmus Weirup

kortkritik30.06.2022

Arooj Aftab delte hjertets støv

»Aftabs måde at kombinere sorte sange med lige så sort humor mindede mig om Leonard Cohen.«

Af Rasmus Weirup

kortkritik30.06.2022

Tolv hænder, én krop

»Der boede et destilleret musikalsk sammenhold i de muterende rytmer, som gjorde den højintense koncert til en livsbekræftende og meget rørende oplevelse.«

Af Jakob Gustav Winckler

interview29.06.2022

Kunst, queer og clubbing

Heidi Mortenson udfolder sig i dag under det nonbinære kunstnernavn Phtalo. Ved hjælp af sin intuition har den elektroniske globetrotter fundet balancen i et liv, hvor autisme er et levevilkår, og kønsidentiteten – ligesom musikken – er dynamisk og konstant indtager nye former.

Af Julie Hugsted

kortkritik29.06.2022

Øllet CERN-techno på Roskilde Festival

»Festligt var det, men man fik hurtigt grint af, da musikken viste sig at være et stort formmæssigt rod, ufrivillig lo-fi, alt for spids i toppen.«

Af Jakob Gustav Winckler

kortkritik24.06.2022

Burattellis musikalske eksil

»Man forstår, at Burattellis musik ikke handler om virkelige verdener eller jordiske følelser. Alligevel kan de mærkes.«

Af Jakob Gustav Winckler

kortkritik23.06.2022

Aarhus er et kæmpestort klaver

»Resultatet er mere kakofoni end symfoni, hvilket er både fint og præcist, men det havde været ønskeligt, hvis Askjærs komposition havde spillet en mere aktiv rolle.«

Af Rikke Hansen

kortkritik21.06.2022

Gå, trip, trav

»Imponerende er det, og Simon Steen-Andersen finder på originale kombinationer. Æstetisk efterlader det et blandet indtryk.«

Af Mathias Monrad Møller

kritik20.06.2022

Er det slut med de store genrefællesskaber?

Genrebegrebet er under opløsning, men tro ikke, at det kun er en god ting. For hvad sker der så med musikkens betydning for identitetshungrende unge? Den amerikanske musikjournalist Kelefa Sanneh har skrevet en uomgængelig bog om populærmusik.

Af Sune Anderberg

kortkritik20.06.2022

Bæredygtig debut

»Monika Szpyrkas koncert var et kontraproduktivt klimaudsagn, men umiskendeligt kyndig komposition.«

Af Noa Grønhøj

kortkritik17.06.2022

Der var den igen, apokalypsen

»Musikerne blæser og saver løs, inden de rituelt performer en spasme og griser Ly Trans hvide kjole til med smør og rødvin. Kontroltab, besættelse, forsvarsløshed … og en smule humor.«

Af Sune Anderberg

kortkritik16.06.2022

Moog til folket

»En bedaget døs af musikhistorisk revisionisme meldte sig i Musikhusets forgyldte lokale: Nu skulle Minimoogen skrives ind i den klassiske kanon med koncerten ‘The Minimoog Project’.«

Af Jakob Gustav Winckler

kortkritik14.06.2022

En bittersød perle af elegant pastiche

»Lad os endelig få flere af disse korte, men komplet meningsfulde digitaludgivelser fra Dacapo; det slidte portrætalbumformat savnes ikke.«

Af Sune Anderberg

kortkritik14.06.2022

Tårevældende duo-patos

»Hvornår har man sidst grædt til en koncert med ny kompositionsmusik? Den rørende sidste sats er i hvert fald noget, jeg sent vil glemme.«

Af Jakob Gustav Winckler

kortkritik13.06.2022

Meditative kraftudladninger

»Jeg var overloadet og forklaret på samme tid. Og den følelse har for mig ellers været sjælden efter en avantgardekoncert.«

Af Henrik Marstal

kortkritik12.06.2022

Den syrlige madro

»Vi rev citronskal, stødte krydderier, gnaskede og slubrede. Der var en fredfyldt rytmik i måltidets samvær – en eftertænksom klangbund i forholdet mellem spisningens indre og ydre lyde.«

Af Jakob Gustav Winckler